Debatindlæg: DTU holdt vanen tro Uddannelses- og Forskningspolitisk topmøde dagen efter folketingets åbning. De uddannelses- og forskningspolitiske ordførere var inviteret med til debatten, som også kom rundt om den snarlige fordeling af forskningsreserven.

Af Mette Fjord Sørensen, direktør i GTS-foreningen

Alle i sektoren venter naturligvis spændt på, hvordan den historisk store forskningsreserve på mere end 6 mia. kr. bliver fordelt. Vil midlerne forsvinde i politisk symbolpolitik – eller vil de blive brugt klogt på langsigtede og strategiske investeringer, der gør Danmark klar til fremtiden? At dømme ud fra tilbagemeldingerne på topmødet, ser det heldigvis ud til, at flere ordførere er klar til det sidste – og det med god grund.

Europa halter bagud – og det haster

Draghi-rapporten slog sidste år fast, hvad mange eksperter længe har advaret om: Europa risikerer at blive sat skakmat af USA og Kina, som pumper massive beløb ind i teknologiudvikling og -implementering.

Danmarks forskningsreserve – som nu udgør en stadig større del af det samlede offentlige forsknings- og innovationsbudget – er vores chance for at gøre noget ved denne udfordring. Men kun hvis politikerne tør tænke stort og langsigtet.

Quantum Denmark viser vejen

Et godt eksempel på, hvordan det skal gøres, er Quantum Denmark med DFM i front. Her har man samlet universitet, GTS-institut og virksomheder om kvanteteknologi – et område, hvor Danmark har en stærk styrkeposition og kan blive endnu stærkere.

Kvanteteknologi er ikke science fiction – det er fremtidens virkelighed inden for områder som klimateknologi, sundhed og cybersikkerhed. Ved at satse fokuseret og strategisk på dette område positionerer Danmark sig som en teknologisk frontløber i stedet for en, der halser bag de andre lande.

Quantum Denmark er lige præcis den kombination, der er brug for. Det er et sammenspil i innovationsøkosystemet, der fordrer både dyb forskning og forretning Den slags satsninger har vi brug for mange flere af.

Fragmentering er ikke vejen frem

Når seks mia. kr. skal fordeles, vil nogle politikere være fristet til at give lidt til alle. Risikoen er fragmentering – mange små projekter, der ikke får kritisk masse til at skabe reelle gennembrud.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan pengene fra forskningsreserven bruges. Grib muligheden for at investere i de teknologier, der kan gøre os mindre afhængige af USA og Kina og langt mere konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Politikerne skal turde prioritere

Derfor opfordrer jeg til, at politikerne tør prioritere. Danmark har brug for flere Quantum Denmark-lignende satsninger – fokuserede, langsigtede investeringer i områder, hvor vi kan blive verdensklasse.

Det kræver, at man øremærker dele af forskningsreserven til strategiske teknologiområder og vores forslag er mindst 1. mia. kr. om året de næste ti år i danske styrkepositioner. Det vil bringe Danmark i den teknologiske superliga – og sikre, at vi også i fremtiden har stærke og innovative danske virksomheder, der kan klare sig godt i den globale konkurrence. Og det er en forudsætning for danske jobs, vækst og velfærd. Vi har med andre ord ikke råd til at lade være.

Dette debatindlæg har været bragt på ing.dk