Nye regler for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram efterlader uklarhed om, hvornår en organisation falder ind under kategorien ”forsknings- og videnformidlingsorganisationer”. For GTS-institutterne er det helt afgørende, at de falder ind under denne kategorisering, hvis institutterne skal kunne bidrage med deres ekspertise i regi af programmet.
Høringssvaret
Høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram
Hermed fremsendes GTS-foreningens kommentarer til udkastet til ændring af bekendtgørelse om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. GTS takker for muligheden for at indgive høringssvar.
Høringssvaret afgives med forbehold for den ”Vejledning om Effektiv Tilskudsregulering”, som vi endnu ikke kender, men som der henvises til i høringsbrevet. Høringen om GUDP-bekendtgørelsen burde have afventet høringen om vejledningen. Skulle den afstedkomme ændrede forudsætninger, vil GTS fremsende nye kommentarer til GUDP-høringen.
1. Korrekt kategorisering af GTS-institutter, som ” forsknings- og videnformidlingsinstitution”
Vores væsentligste bemærkning er, at der fortsat efterlades uklarhed om hvornår en organisation falder ind under kategorien ”forsknings- og videnformidlingsorganisationer”. Bekendtgørelsens bilag 1 note ** stipulerer, således at ”private forskningsinstitutioner og lignende betragtes som store virksomheder ved fastsættelse af maksimale tilskudssatser” men undlader at præcisere hvornår en organisation falder ind under kategorien ”Forsknings- og vidensformidlingsorganisationer” eller ”private forskningsinstitutioner”.
De danske GTS-institutter er netop i både EU, hos Innovationsfonden og i den nuværende ”Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution” fra Landbrugsstyrelsen anerkendt og kategoriseret som ”forsknings- og videnformidlingsinstitution”. Jf. Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen, 2 oktober 2020 ”Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution” s. 5, 6, 7, 9 og 10.
Denne kategorisering er afgørende for, at bl.a. de danske GTS-institutter kan bidrage med deres ekspertise i regi af GUDP på et økonomisk forsvarligt grundlag.
Vi anbefaler derfor, at det i bekendtgørelsens note * stipuleres, at
Private forsknings- og videnformidlingsinstitutioner der opfylder kravene til uafhængighed jf. ”Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution” og som er forpligtede til at geninvestere overskud fra kommercielle aktiviteter i deres ikke-økonomiske hovedaktivitet og bruge denne til at udvikle eller forbedre denne aktivitet, regnes som Forsknings- og vidensformidlingsorganisationer og er som sådan underlagt de for denne kategori gældende tilskudssatser.”
Det skal anbefales at bilag 1 tilføjes en kolonne med angivelse af tilskudsprocenter for forsknings- og videnformidlingsinstitutioner.
I øvrigt bemærkes, at i henhold til EU’s rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (2014/C 198/01), så udgør GTS-institutternes forsknings- og udviklingsaktiviteter ikke statsstøtte, hvorfor det er en åbenlys fejl, når GTS-institutterne i diverse forsknings- og udviklingsprogrammer, herunder GUDP, EUDP mfl., angives som ”store virksomheder”.
2. Uhensigtsmæssigt administrative byrder
Udvidelse af opbevaringspligten fra 5-10 år.
I udkastets §17 udvider man opbevaringspligten fra 5 til 10 år. Det er en udvidelse der vil medføre betydelig ekstra administration. Samtidig er det svært at forstå begrundelsen herfor. GTS opfordrer til at man beholder en femårig opbevaringspligt ligesom det i øvrigt også sker i EU sammenhæng.
§ 9 stk. 2. Ordet ”detaljeret” bør slettes, således at der står ”en beskrivelse af projektforløbet”.
§ 30 pkt. 1, stk. 8.
Ordet ”administrationsbidrag” bør ændres til ”administrationsudgifter” for at undgå misforståelser
§ 38 vedrørende ændringer mellem budgetposter
Der er en uoverensstemmelse mellem §38 og den gældende vejledning. Derfor er det vigtigt, at vejledningen tilsvarende ændres, så det tydeligt fremgår at det er 10% af det samlede tilskud for at minimere unødig administration.
Grænsen på 25.000 kr. er meget lav. I GUDP-projekter kan man nemt have lønomkostninger for 3 mio. kr. og måske eksterne udgifter for 1 mio. kr. Hvis ændringen betyder, at man skal indsende en ændringsansøgning, hvis man forventer en afvigelse på mere end 25.000 kr. på de to udgiftsposter, så kan det blive et betydeligt større administrativt arbejde at håndtere disse projekter. De 10% bør være af det samlede budget for at minimere unødig administration Grænsen på 25.000 kr. er meget lav. I GUDP-projekter kan man nemt have lønomkostninger for 3 mio. kr. og måske eksterne udgifter for 1 mio. kr. Hvis ændringen betyder, at man skal indsende en ændringsansøgning, hvis man forventer en afvigelse på mere end 25.000 kr. på de to udgiftsposter, så kan det blive et betydeligt større administrativt arbejde at håndtere disse projekter. De 10% bør være af det samlede budget for at minimere unødig administration.
Hvis der er behov for uddybning af ovenstående synspunkter, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Ragnar Heldt Nielsen
Direktør, GTS-foreningen