Hvordan beskytter vi miljøet – samtidig med at vi bruger og ændrer landskabet aktivt? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for det europæiske forskningsprojekt PHISHES, der skal bidrage til bedre og mere bæredygtige beslutninger om arealanvendelse.

Forskningsprojektet PHISHES, der ledes af DHI, kombinerer viden fra jord- og vandmiljø, hydrologi, klima og økologi for at give et mere nuanceret og samlet grundlag for beslutninger. I stedet for at se på én påvirkning ad gangen – som det ofte sker i dag – skal projektet integrere data og modellering på tværs af fagområder. Målet er at give myndigheder og konsulenter konkrete, datadrevne anbefalinger om, hvilken arealanvendelse, der bedst understøtter både miljøet og samfundets behov på et givent sted.

Projektdeltagerne udvikler en digital platform, som vil gøre det muligt at sammenligne forskellige løsninger og vælge den, der bedst sikrer sunde jorde, robuste økosystemer og langsigtet bæredygtighed på tværs af Europa.

PHISHES står for “PHysically based Integrated Soil HEalth Simulation platform” og ledes af GTS-instituttet DHI. Sammen med Københavns Universitet og andre ekspertpartnere fra hele Europa skal DHI undersøge, hvordan arealanvendelse og forurening påvirker jordens funktioner og de økosystemer, den understøtter – især under pres fra klimaforandringer.

Data og handling for en sund jord

Jorden er sund, når den fungerer som et levende økosystem, der understøtter liv. PHISHES-projektet vil derfor forbinde viden om jordens tilstand med konkrete løsninger, der kan beskytte og forbedre dens sundhed. Partnerne vil i fællesskab udvikle en platform, som vil gøre det muligt at sammenligne scenarier og prioritere de løsninger, der bedst opfylder lokale og nationale mål for klima, miljø og natur. Det sker bl.a. ved at stille avancerede simuleringsværktøjer til rådighed for myndigheder og konsulenter, så de kan træffe databaserede beslutninger.

Man har tidligere modelleret, hvordan klimaændringer påvirker vandkredsløbet uden at tage hensyn til, hvordan de også påvirker vegetationen. Projektpartnerne vil gøre det muligt at analysere, hvordan ændringer i tilgængeligheden af vand påvirker bestemte typer vegetation og omvendt. Det kunne fx være ved at undersøge, hvordan en afgrøde som majs bliver påvirket i forskellige klimascenarier med ingen eller meget nedbør og afhængigt af, hvordan vandet løber i området, mens man samtidig simulerer, hvordan majsen påvirker vandkredsløbet.

Man har nemlig tidligere kun kunnet modellere, hvordan ændringer i vegetation ville påvirke vandkredsløbet, men nu kan modellerne regne begge veje. Det sker ved hjælp af videreudvikling og sammenkobling af DHI’s modelleringsværktøjer MIKE SHE og ECO Lab og Københavns Universitets DAISY, en agroøkologisk model for jord-plante-atmosfæresystemet. Projektet og platformen åbner dermed for helt nye muligheder for at vurdere, hvilke økosystemer der bedst kan trives på et givent areal under forskellige klimaforhold.

”Man kan ikke forstå den grønne omstilling uden også at forstå hydrologien. Beslutninger om fx overgang fra én afgrøde til en anden eller fra opdyrket land til skov eller vådområde kræver, at man ser på hele systemet – fra nedbør, afstrømning og grundvandsdannelse til mikrobiologi og økosystemtjenester,” forklarer Alexandra Murray, forsker i vandressourcer hos DHI og projektleder for PHISHES.

Dansk digital ekspertise understøtter europæisk politik

Projektet vil med sine resultater kunne informere EU’s jordbundsstrategi og vidensgrundlaget for det kommende jordbundsdirektiv. Det vurderes, at 60 % af jordbunden i EU ikke er i god stand, og direktivet har til formål at sikre, at al jord i EU er i sund tilstand senest i 2050. Direktivet, som endnu ikke er endeligt vedtaget, lægger op til fælles metoder for overvågning af jordbundskvalitet, brug af nationale grænseværdier for forurening samt udvikling af god praksis for bæredygtig jordforvaltning, som skal implementeres inden for de næste fem år.

Her kan PHISHES-projektet bidrage med databaserede anbefalinger og modelleringsværktøjer, der kan understøtte implementeringen af direktivets krav. Det kræver en samlet tilgang, hvor viden om jord, vand, biodiversitet og klima integreres og omsættes til praktiske anbefalinger.

”PHISHES vil gøre det lettere at besvare spørgsmål som: Hvilke ændringer i arealanvendelsen kan sikre sund jord og et bæredygtigt fundament for vores byer, marker og skove set i lyset af lokal forurening, geologi, vandressourcer og klima,” siger Alexandra Murray.

Fokus på praktisk anvendelse

For at sikre, at den digitale platform bliver praktisk anvendelig, tester projektteamet den i fire europæiske casestudier, der fokuserer på forskellige miljøudfordringer:

• Zelivka-flodbassinet, Tjekkiet – analyse af, hvilken indflydelse jordforvaltning har på drikkevandskvalitet
• Koprzywianka-floden, Polen – undersøgelse af, hvordan tørke påvirker kvaliteten af forskellige landbrugsarealer
• Lufthavnen i Örnsköldsvik, Sverige – vurdering og test af effektiviteten af forskellige afbødningstiltag mod PFAS-forurening
• Rotterdam, Holland – evaluering af brugen af grøn infrastruktur til at forbedre byers modstandsdygtighed og bæredygtighed

Derudover vil et jordlaboratorium i Frankrig under kontrollerede forhold undersøge, hvordan PFAS-forurening spreder sig fra jord til grundvand.

PHISHES er finansieret af EU’s Horizon-program og løber frem til 2028.

Læs mere om projektet her, eller kontakt projektkoordinator Alexandra Murray.

Foto: DHI