Gennem et MADE-projekt og med hjælp fra Teknologisk Institut er virksomheden Compsoil blevet klogere på, hvordan de med kunstig intelligens og avanceret billedteknologi kan genanvende mere end dobbelt så meget plastaffald og dermed reducere CO2-udledningen markant.

I Hobro manøvrerer en kran rundt i bjerge af forslåede træpaller, ubestemmelige metalstumper og krøllet plastik. Med pincet-præcision udsorterer medarbejderen inde i kranen specifikke plasttyper med kranens grab.

Arbejdet er tidskrævende, men tjener et nobelt formål: Genanvendelse af industrielt plastaffald, som ellers ville blive sendt til forbrændingen, hvor det vil ende sine dage som store skyer af CO₂.

Virksomheden Compsoil vil gerne gøre arbejdet lettere og mere præcist ved at udskifte kran og klo med et automatiseret sorteringsanlæg. Den digitale innovationshub i Nordjylland AddSmart lagde derfor vejen forbi virksomheden for at finde den rette hjælp til dem – det blev et MADE-projekt.

10.000 tons plastik

Målet med projektet er at genanvende mere end dobbelt så meget plast.

“Vi vil jo snakke 10.000 tons plastik, hvor vi nu i dag kun genbruger 3.000-4.000 tons. Ved udsorteringen af det, vil det være muligt at komme op og spare over 20.000 tons CO₂ om året,” forklarer Michael Laursen.

Der findes allerede automatiserede sorteringsanlæg hos nogle af de store genanvendelsesvirksomheder. Udfordringen hos Compsoil og andre mindre genanvendelsesvirksomheder er at lave et anlæg i mindre skala, som ikke koster det hvide ud af øjnene.

I MADE-projektet fik Teknologisk Instituts seniorspecialist François Picard netop det til opgave. Her testede han en løsning med brug af kunstig intelligens og et hyperspektralt kamera, som med infrarøde bølgelængder kan identificere plast og forskellige plasttyper i en affaldsstrøm:

“Det bliver mere og mere rentabelt at bruge den slags teknologi i sorteringssammenhæng. Teknologien eksisterer allerede, men det er virkelig dyrt, og normalt er der tale om større udstyr,” siger François Picard, som også testede forskellige gribere til at opsamle plasten.

Den samlede løsning blev testet med en bestemt plasttype – de mørktonede plastikker, som Compsoil var mest bekymret for om kunne udsorteres automatisk. Testen levede op til Compsoils håb om at kunne udsortere dobbelt så meget plast.

Potentialet er endnu større

Samtidig viste det sig, at den udsorterede plasttype var renere – altså at der var færre fejl med iblanding af andre plasttyper – end når Compsoil manuelt sorterer i dag.

“Vi har ikke lavet et forsøg i stor skala endnu, fordi der ikke er et anlæg – så vi ville ikke kunne præcisere, hvor mange procent mere vi ville kunne optimere renheden med. Men ud fra forsøgene, så er det en fordobling,” forklarer Michael Laursen.

Derved er det ikke bare en fordobling af genanvendt plast og store CO₂-besparelser, men også en renere plast, som kan anvendes til flere ting i den anden ende af et anlæg med AI og hyperspektralt kamera.