I forbindelse med at Ole Lehrmann Madsen har valgt at udskifte sin direktørpost med en ambassadørrolle for Alexandra Instituttet, og at Niels Husted Kjær tiltræder som ny direktør, inviteres samarbejdspartnere og venner af instituttet til reception.

44-årige Niels Husted Kjær kommer med solid ledelseserfaring inden for udvikling af high-tech softwareløsninger og kommer senest fra en stilling som nordisk it-direktør hos Agfa HealthCare, hvor han gennem tre år har haft ansvaret for levering og salg af løsninger og services på det nordiske marked. Før det har han arbejdet for Karos Health A/S og Medical Insight A/S.

Han er oprindeligt uddannet datalog fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet og har sidenhen taget en Executive MBA i Master in Management of Technology fra Aalborg Universitet.

Ved samme lejlighed er der afskedsreception for Ole Lehrmann Madsen, der har stået i spidsen for instituttet siden grundlæggelsen i 1999. Det, der udsprang af stærke og visionære Aarhus-kræfter i 1999, har nu vokset sig stort og velfungerende med over 120 stærkt kompetente medarbejdere i både Aarhus og København.

Ole slipper dog ikke helt forbindelsen til Alexandra Instituttet. Han fortsætter i en rolle som ambassadør for instituttet og vil fremover primært varetage relationerne til universiteterne og andre forskningsinstitutter samt deltage i styregrupper for forsknings- og innovationsprojekter som DABAI, MADE, HealthD360, innovationsnetværket InfinIT og lign.

Praktisk info

Dato: 25. november kl. 15:00 – 17:00

Sted: IT-byen Katrinebjerg, Helsingforsgade 12, 8200 Aarhus N, Nygaard-bygningen 1. sal

Pris: Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet

Læs mere om receptionen og tilmeld dig her

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.