Danmark mangler en bro mellem forskning og fabriksgulv 

Af Emil Drevsfeldt Nielsen, Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal og Mette Fjord, direktør, GTS-foreningen  

Danmark investerer milliarder i forskning, men for lidt viden bliver omsat til produktion. Derfor bør der afsættes 250 mio. kr. til en teknologibro mellem universiteter og virksomheder. 

I den nordiske mytologi forbinder Bifrost verdenerne. Den glødende regnbuebro mellem gudernes hjem i Asgård og menneskenes verden gjorde det muligt for guder og mennesker at mødes, dele viden og handle sammen. Uden broen ville verdenerne være adskilte. I dag mangler vi en teknologisk Bifrost mellem forskning og fabriksgulvet. 

Danmark er blandt verdens stærkeste forskningsnationer. Hvert år investeres der milliarder i ny viden på universiteterne, og det skal vi blive ved med. Danske forskere leverer resultater i international topklasse.  

Men for mange forskningsgennembrud og resultater, når aldrig frem til virksomhederne.  

De strander i det område, som mange kalder dødens dal – eller Helheim, hvis vi bliver i den nordiske mytologi.  Forskningen er afsluttet, men teknologien er endnu ikke moden og målrettet nok til, at virksomheder tør investere i den eller implementere den.  

Resultatet er, at lovende opfindelser forbliver laboratorieresultater i stedet for at blive til produkter, arbejdspladser og ny industriel produktion.  

Danmark har med andre ord stærke vidensmiljøer på den ene side og ambitiøse virksomheder på den anden. Men forbindelsen mellem dem er ikke stærk nok. Det skal der gøres noget ved. 

Vi mangler en teknologisk Bifrost 

For en virksomhed er et forskningsresultat sjældent nok. Virksomhederne køber ikke forskning – de køber løsninger. Teknologien skal modnes og afprøves i virkeligheden. Der skal bygges prototyper. Driftssikkerheden skal dokumenteres. Produktionsprocesser skal udvikles. Først derefter kan ny viden omsættes til værdi. 

Det er netop her, GTS-institutterne spiller en afgørende rolle. GTS-systemet forbinder allerede hver dag ny viden fra forskningens verden med produktionens virkelighed. Godt 20.000 gange på et år samarbejder GTS-institutterne med virksomheder om at udvikle og teste produkter og løsninger og om at omsætte ny teknologi og viden til værdiskabelse på fabriksgulvet.  

Universiteterne er fremragende til at udforske ideer og skabe ny viden. Men viden alene skaber ikke vækst. Først når den med succes er omsat til et produkt, der kommer på markedet, kan samfundet høste værdien. 

Pointen med den teknologiske bro er, at den får trafik i begge retninger. GTS-institutterne kan gennem den tætte kontakt med virksomhederne identificere og skabe en markeds- og samfundsorienteret efterspørgsel, hvor virksomhedernes og samfundets behov bevæger sig mod forskningen, mens ny viden og nye løsninger bevæger sig tilbage mod virksomhederne. 

Fra forskningsresultat til virksomhed 

Hvis broen skal fungere, kræver det mere end gode intentioner. 

Der skal afsættes ressourcer til systematisk at identificere og indkøbe lovende forskningsresultater, videreudvikle dem teknologisk og bringe dem tættere på markedet. GTS-institutterne skal kunne samarbejde med universiteterne om at modne teknologier gennem prototyper, demonstrationer og virksomhedsrettede udviklingsforløb. 

Målet er enkelt: Flere forskningsresultater skal gøre nytte. Flere virksomheder skal have adgang til ny teknologi. Og flere gode idéer skal krydse kløften mellem forskningen og fabriksgulvet i stedet for at forsvinde i dødens dal. 

Konkret anbefaler vi, at der skal der øremærkes penge til at GTS-institutterne kan identificere, bestille og købe forskning fra universiteterne på baggrund af GTS-institutternes viden om virksomhedernes behov og herefter modne teknologien, så den kan anvendes på fabriksgulvet af de faglærte medarbejdere.  

GTS-Institutterne skal ligeledes systematisk holde øje med universiteternes forskningsresultater og identificere dem, der kan gøres klar til anvendelse i virksomhederne. 

Bifrost vil gavne konkurrencekraft og jobskabelse 

Den globale teknologikonkurrence intensiveres i disse år. USA og Kina investerer massivt i at bringe ny teknologi fra laboratoriet til markedet. Det bør Danmark også gøre. 

Når forskning omsættes til teknologi herhjemme, øges sandsynligheden for, at produktion, værdiskabelse og specialiserede arbejdspladser også forbliver i Danmark. Det skaber efterspørgsel efter ingeniører, teknikere, faglærte og produktionsmedarbejdere og styrker Danmarks konkurrenceevne og bidrager til, at Danmark også i fremtiden kan være en stærk produktionsnation. 

Forskningsreserven for 2027 bør derfor ikke alene finansiere ny forskning. Der bør også investeres i Bifrost, en teknologibro, der bidrager til at forskningen skaber endnu mere værdi for samfundet; For eksempel vil et femårigt program med 250 millioner kroner årligt til Danmarks Teknologiske Bro vil være en investering i innovation, produktivitet og danske arbejdspladser. 

Gevinsten ved forskning kan ikke måles i antallet af publicerede videnskabelige artikler. Først, når den nye viden har krydset broen fra ide til anvendelse, er vi i mål med innovation – og først der kan virksomheden og vi som samfund høste gevinsten.  

Danmark har forskningen. Danmark har virksomhederne. 

Nu har vi brug for at styrke Bifrost.

Find også debatindlægget i Børsen.