Performanceregnskab for GTS-net 2017

I publikationen får du en status på udviklingen i centrale nøgletal og aktiviteter i GTS-nettet krydret med en række eksempler på, hvordan GTS-institutterne samarbejder med virksomheder om innovation. 

I år er performanceregnskabet disponeret ud fra en effektkæde, der viser forløbet fra GTS-nettets input og aktiviteter til outputs og effekter i forhold til danske virksomheder og samfundet. Desuden indgår der en række  virksomhedscases.

Læs bl.a. om hvordan:

• Et innovationstjek førte virksomheden Handi Life Sport frem til øget omsætning og en styrket position på det globale marked

• Danfoss benytter ny IoT-testfacilitet til at lave egne testopstillinger og målinger tidligt i arbejdet med produktudvikling.

Centrale nøgletal fra 2016

• I 2016 havde GTS-nettet 18.958 unikke, danske kunder, og af dem var de 16.606 private, danske virksomhedskunder. 9 ud af 10 private, virksomhedskunder er små og mellemstore virksomheder.

• Den samlede omsætning var på 3.6 mia. kr. Der var tale om et fald på 4 pct. i forhold til året før. Faldet skyldes især et stort fald i den udenlandske, kommercielle omsætning på 10 pct. i forhold til året før. Omvendt steg den danske, kommercielle omsætning (privat sektor) med 8 pct. fra 2015 til 2016.

• Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er den branche, der omsatte for mest i GTS-nettet. I 2016 udgjorde omsætningen her fra 43 % af den samlede omsætning.

• Tilsammen afholdt GTS-institutterne cirka 2.900 kurser i Danmark.• GTS-institutterne indgik i 759 danske og udenlandske forsknings- og udviklingsprojekter og havde mere end 1000 samarbejdsrelationer til forskningsinstitutioner i ind- og udland.

Du kan hente publikationen her

Du kan også få tilsendt et performanceregnskab ved at bestille dem hos GTS-foreningen på mail: info@gts-net.dk eller telefon 45162626.

Performanceregnskabet er udgivet i samarbejde mellem GTS-foreningen og Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (Uddannelses- og Forskningsministeriet).