12 partnere med Teknologisk Institut i spidsen har udviklet lokalproducerede alternativer til CO₂-belastende spagnum. Testresultater viser minimum 5 pct. reduktion uden kvalitetstab. 

Danske gartnerier kan nu reducere deres CO₂-aftryk med nye, lokalproducerede typer biomasser, der kan erstatte mindst halvdelen af det klimabelastende spagnum. Det viser resultater fra udviklings- og demonstrationsprojektet BioSubstrate 2.0, hvor Teknologisk Institut har ledet et konsortium med 12 partnere fra hele værdikæden.

Gennem systematiske tests er fire lovende bestanddele identificeret: kompost af pileflis og kløvergræs, modnet bark fra nåletræer, træfiber og biofibre fremstillet af biogasrestprodukter.

“Vi har opnået gode resultater i forsøgene med forskellige plantekulturer, som jordbær, sommerfuglebuske, kalanchoe, basilikum og andre krydderurter. Testene dokumenterer, at de nye materialer kan erstatte minimum halvdelen af spagnumindholdet, uden at det går udover planternes vækst og kvalitet”, siger Helle Hestbjerg, seniorprojektleder hos Teknologisk Institut.

Fra klimaproblem til bæredygtig løsning

Spagnum udvindes fra tørvemoser, der binder store mængder CO₂. Når spagnum udvindes, frigives denne CO₂ samtidig med, at værdifulde naturtyper med sjældne planter og insekter går tabt. Derfor arbejdes der på højtryk for at finde alternativer til spagnum til brug i væksthusproduktion, planteskoler og hjemme i de private haver. De nye løsninger åbner op for en 100% erstatning af spagnum med lokalproducerede biomasser på længere sigt.

Om BioSubstrate 2.0

Projektet har været ledet af Teknologisk Institut med deltagelse af Institut for Fødevarer, Institut for Kemiteknologi og Institut for Agroøkologi fra Aarhus Universitet, HortiAdvice, Pindstrup Mosebrug, Ny Vraa, Advanced Substrate Technology, Økologihaven, Hunsballe Grønt, Knud Jepsen og Gunnar Christensens Planteskole.

Læs mere her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup

Telefon: +45 45 16 26 26
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.