En ny læringsplatform til ungdomsuddannelserne bringer tusindvis af geologiske, hydrogeologiske og geografiske data i spil. Det skal bl.a. øge interessen for STEM-fagene.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Geo har i samarbejde med Alexandra Instituttet, to geografilærere ved Lemvig og Lyngby Gymnasium, Geopark Vestjylland, Carlo S. Sørensen og Klimatorium, sat sig for at samle alle data i en undervisningsplatform, der kan bruges af alle danske gymnasieelever og -lærere.

Geo står, med finansiering fra Novo Nordisk Fonden, bag initiativet, der nu skal bruges til at gøre geografiundervisningen i gymnasierne mere levende og i sidste ende skabe mere interesse for den vigtige faglige viden.

Levende undervisning

De globale problemstillinger inden for nutidens og fremtidens klima- og energikrise, har brug for flere forskere og handlekraftige problemløsere. Men for at dette kan lade sig gøre, skal unges interesse inden for naturvidenskab, og herunder geoscience fagene, vækkes. Geo så, at de ved at udvikle en undervisningsplatform til de danske ungdoms- og gymnasieuddannelser, kunne hjælpe til at gøre naturgeografi-faget mere levende og spændende for den enkelte elev.

Foruden nem adgang til data er teknologivalget moderne og suppleret med yderligere information og funktionalitet.

Inddragende proces er afgørende for succes

Alexandra Instituttets udviklere har erfaring med læring og formidling og har føling med, hvad brugeren kan. Det bunder blandt andet i deres erfaring fra udvikling af den interaktive læringsplatform Wizefloor, hvor ikke-tekniske brugere leverer indhold.

”Vi har her i samarbejde med gymnasielærerne og Geo udviklet et fælles, nemt og målrettet læringssystem, hvor eleverne kan interagere med de forskellige data. Vi bygger interaktive løsninger med UX-design i fokus (user-experience design) og har kørt et agilt udviklingsforløb med parterne. De har været med i alle planlægninger og været med til at forme processen og dermed systemet”, siger Mads Darø Kristensen Principal Application Architect fra Alexandra Instituttet.

Han understreger, at godt løsningdesign kommer ud af sunde teknologivalg og brugerinddragelse. Derfor er der arbejdet meget med brugergrænsefladen og responsivt design fra tablets og opefter.

”Gymnasielærerne har opnået et system, som de er glade for, og fået mere end de troede, de ville. Udvikling i samarbejde med brugerne gør det nemmere at prioritere vigtigheden af de forskellige ønsker. Et eksempel er GeoPedia-funktionen som var en god ide og en ”joker” der opstod midt i projektet. En fleksibel håndtering fra alle partnere sikrede at funktionen kom med i den færdige løsning”, forklarer Mads Darø.

Arbejde med aktuelle klima- og energiproblemstillinger

GeoAtlas Study er bygget op omkring, at man kan bearbejde og undervise i flere af de klima-, energi og miljøproblemer som vi skal finde løsninger på i dag. Der er bl.a. fagkort som viser hvilke område der i større eller mindre grad påvirkes ved ekstrem regn. Fagkortet Regnvandsophobning giver brugeren mulighed for at se, hvor meget et område vil blive oversvømmet af nedbør i intervaller mellem 0 til 150mm. Eller man kan undersøge, hvilke arealer i ens lokalområde som har terrænært grundvand.

Sætter man disse kort i perspektiv til forurenings-fagkort over jordforurening V1 og V2, vil man kunne gøre sig klogere på sit lokalområdes risikozoner ift. hindring af grundvandsforurening ved skybrudshændelser.

Derudover har man mulighed for at undersøge kommende havvindmølleparkers placering, se på havbundssedimenter, samt lave geologiske tværprofiler (2D visualisering) af havbunden og dermed blive klogere på undergrundens geologiske og geotekniske egenskaber forud for fundering af en havvindmølle.

Læs mere om GeoAtlas Study i den fulde pressemeddelelse her

Foto: Alexandra Instituttet