Hvad er et GTS-institut?

Den danske innovationspolitik skaber rammerne for langsigtet vækst i dansk erhvervsliv. De syv GTS-institutter er en del af denne indsats for at skabe dansk innovation. For at blive et GTS-institut kræver det en godkendelse fra Uddannelses- og forskningsministeren. Godkendelsen giver adgang til en særlig “GTS-pulje” til finansiering af FoU-aktiviteter.   

Teknologiudviklingen foregår hurtigere end nogensinde. Det er derfor en udfordring for mange virksomheder at følge med i og udvælge de teknologier, der med fordel kan implementeres i virksomhedens produkter og processer. Det er her GTS-institutterne baner vejen for, at bredden af de danske virksomheder alligevel kan komme i nærheden af relevant teknologisk viden.

Hvad gør GTS-institutterne?

Opgaven for GTS-institutterne er at opbygge en teknologisk infrastruktur af faciliteter, laboratorier og faglige kompetencer, der bliver benyttet parallelt af mange virksomheder. Fordelen for især små og mellemstore virksomheder er, at de får lettere adgang til relevant teknologisk viden, som de kan bruge til at udvikle innovative produkter og processer. Dermed fungerer GTS-institutterne som en teknologisk dele-ordning for dansk erhvervsliv.

Kort fortalt udfylder GTS-institutterne sin rolle i innovationssystemet ved:

  • At følge teknologiudviklingen i ind- og udland tæt – og at hjemtage og tilbyde relevante teknologier til erhvervslivet.
  • At udvikle ny teknologisk viden. Det sker ofte i tæt samarbejde med danske og internationale universiteter og forskningsinstitutioner. Det bidrager til et højt fagligt niveau hos GTS-medarbejderne, der dermed bliver klædt på til i praksis at løse de teknologiske udfordringer, som den enkelte virksomhed står overfor.
  • Løbende at skræddersy teknologiske serviceydelser målrettet den brede gruppe af virksomheder.
  • At sprede teknologisk viden til virksomheder i hele Danmark.

I 2017 havde GTS-institutterne et kommercielt samarbejde med mere end 17.000 private, danske virksomhedskunder og knap 1.200 offentlige kunder. Desuden samarbejdede de med op imod 2.000 virksomheder i de mere end 700 forsknings- og udviklingsprojekter.

Det tætte indgreb med dansk erhvervsliv betyder, at GTS-institutterne har fingeren på pulsen i forhold til, hvad erhvervslivet efterspørger. Det er et godt fundament at stå på i det vedvarende arbejde for at opbygge fremtidens teknologiske infrastruktur og teknologiske løsninger til glæde for de mange virksomheder.

Godkendelsen som GTS-institut

Et GTS-institut bliver godkendt af uddannelses- og forskningministeren. For at kunne blive godkendt er det en forudsætning, at det er en almennyttig virksomhed, som:

  • Arbejder indenfor et område af stor betydning for dansk erhvervsliv
  • Har et højt fagligt niveau
  • Er uafhængige af politiske og økonomiske interesser
  • Har et betryggende økonomisk og organisatorisk grundlag

Trods GTS-instituttets uafhængige og selvstændige selskabsretlige stilling er et GTS-institut underlagt myndighedskrav om faglige evalueringer og løbende finansiel og juridisk kontrol. Overskydende indtjening anvendes udelukkende til ny forskning, udvikling og innovation.

Resultatkontrakterne udgjorde i 2017 9 % af institutternes samlede omsætning. Yderligere 9 % kom fra fonde og øvrige offentlige midler. Resten af omsætningen (82 %) stammer fra salg og viden af ydelser på markedsvilkår. Du kan finde flere data fra GTS-institutterne samt eksempler på virksomhedssamarbejde i Performanceregnskab for GTS-net 2018

Resultatkontrakter til FoU-projekter

Som GTS-institut kan man søge offentlige projektmidler, kaldet resultatkontrakter, som kan bruges til forsknings- og udviklingsaktiviteter på forkant af markedets behov. Formålet er at opbygge og udvikle nye teknologiske kompetencer og serviceydelser, som forventes at få stor betydning for danske virksomheder. Det er Styrelsen for Forskning og Innovation, der indgår resultatkontrakter og fører tilsyn med GTS-institutterne. Resultatkontrakterne går til medfinansiering af aftalte og klart afgrænsede aktiviteter hos det enkelte institut.

Med resultatkontrakterne er det muligt at få økonomisk medfinansiering til forskning og opbygning af nye teknologiske kompetencer, som skønnes at få stor betydning for dansk erhvervsliv og som ikke ville eksistere på almindelige markedsvilkår.

I 2017 udgjorde de samlede resultatkontraktmidler 346 mio. kr. Du kan læse mere om resultatkontrakter på bedreinnovation.dk

Foto: Velfærdsteknologi, Teknologisk Institut