Er grøn omstilling og klimasikring nøglen til et robust og sikkert Danmark og Europa? Og er teknologi det supervåben, der gør os klar til fremtiden? Kom til debat om, hvordan vi kommer i mål med de grønne ambitioner.
Klimakrisen er en af vor tids største udfordringer, og den kræver hurtig handling. Mens teknologi af mange bliver set som en mulig løsning, kæmper vi med at få sat fart på den grønne omstilling samtidig med at andre kriser – fx europæisk sikkerhed og konkurrencekraft – optager os.
Derfor spørger vi i denne debat:
- Har vi en form for handlingslammelse, hvor teknologierne er på plads, men hvor vi ikke kan få værdikæderne til at spille sammen?
- Er EU-reglerne for rigide, og hvis de er, hvad kan vi så gøre ved det?
- Har vi de virkemidler, der skal til for at drive omstillingen, eller er der brug for politisk handling?
- Er det muligt at omstille os herhjemme, uden at skabe politisk splittelse og folkelig modstand, som det er set i andre lande?
Tidspunkt: Torsdag d. 12. juni 2025 kl. 14.00-14.45
Sted: DBI og FORCE Technologys telt, Resiliensen A11
Arrangør: GTS-foreningen i samarbejde med FORCE Technology
Moderator:
- Mette Fjord Sørensen, direktør i GTS-foreningen
Panel
- Mads Fuglede, Energi, – klima- og forsyningsordfører, Danmarksdemokraterne
- Jens Lundsgaard, Deputy Director, Directorate for Science, Technology and Innovation, OECD
- Sarah Groot Shapel, stifter og CEO, Nordic Hydrogen
- Marianna Lubanski, forperson, det grønne Advisory Board, Rådet for Grøn Omstilling
- Tommy Bysted, adm. dir., FORCE Technology
Seneste aktuelt
7. november 2025
Hvordan får vi fart på europæiske deep tech iværksættere?
6. november 2025