Muligheder for støtte

Virksomheder har flere muligheder for at få støtte igennem Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion.

Der er mulighed for:

  • At få hjælp til at afklare, hvordan produktionen kan automatiseres og/eller digitaliseres og de økonomiske og forretningsmæssige potentialer ved at gøre det.
  • At få hjælp til at implementere ny automatiserings- og digitaliseringsteknologi i produktionen eller andre steder i virksomheden.
  • Og så er der mulighed for at få tilskud til rådgivning og uddannelse, men ikke til investeringer i software, udstyr eller maskiner.

Det er muligt for virksomheder at søge midler til to ting:

Tilskud til potentialeafklaring
Virksomheder kan søge et tilskud på op til 100.000 kr. til et potentialeafklaringsforløb. Tilskuddet kan bruges til køb af rådgivning i forbindelse med potentialeafklaring og udarbejdelse af en businesscase, der skal vise det økonomiske og forretningsmæssige potentiale i at indkøbe og implementere ny teknologi.

Tilskud til implementering . Virksomheder kan søge et tilskud på op til 150.000 kr. til et implementeringsforløb. Tilskuddet kan bruges til køb af rådgivning og/eller uddannelse i forbindelse med en faktisk implementering af ny produktionsteknologi eller nye digitale løsninger, som virksomheden i den forbindelse selv indkøber. Det giver mening, men er ikke et krav at have været igennem et projekt om potentialeafklaring, inden man søger om tilskud til implementering.

Ansøgningsfristerne vil løbende blive meldt ud på denne side, hvor det også er muligt at hente ansøgningsskemaerne.