Kommunerne står over for en omfattende opgave de kommende år. Over 500 renseanlæg skal have nye udledningstilladelser, mange eksisterende tilladelser er forældede, og EU’s skærpede krav til miljøfarlige stoffer øger kompleksiteten markant. Det lægger et stort pres på de kommunale miljømyndigheder og på forsyningsselskaberne, der som ansøger skal levere de nødvendige data og vurderinger.

Som GTS-institut bidrager DHI til at løse denne samfundsudfordring. Med støtte fra MUDP udvikler DHI nu en digital løsning, der skal give kommuner og ansøgere et mere effektivt, ensartet og gennemsigtigt grundlag for miljøvurderinger af udledninger. Løsningen bygger på Miljøstyrelsens krav og integrerer avancerede beregningsmodeller til både vandløb og kystvande.

Brugerne har været inddraget fra begyndelsen

Et centralt element i projektet er den omfattende brugerinddragelse. I 2024 gennemførte DHI interviews, workshops og afklaringsforløb med 14 kommuner, Miljøstyrelsen og flere forsyninger for at identificere behov og krav til en ny løsning. Input fra brugerne dannede grundlaget for en første mock-up, som efterfølgende blev justeret gennem nye runder af dialog og test. Denne tilgang skabte bred opbakning og har sikret, at løsningen er udviklet efter konkrete behov i forvaltningen og hos ansøgerne.

Jens Tørsløv, Business Area Manager hos DHI, uddyber: ”Brugerinddragelsen var essentiel for vores succes. Der har været en god energi og læring i diskussionerne med forsyninger, kommuner og industri, og vi vil fortsætte brugerinddragelsen i hele projektet for at sikre en digital løsning, der virker i dagligdagen.”

Samfundsværdien: Mere helhed, mere transparens, bedre prioritering

Kombinationen af avanceret faglig viden og systematisk brugerinddragelse gør det muligt at udvikle en digital løsning, som afspejler både lovgivningens krav og de arbejdsgange, kommuner og forsyningsselskaber arbejder efter i praksis. Erfaringerne fra idéfasen og det brede samarbejde i projektet peger samtidig på et potentiale for, at løsningen kan anvendes af flere kommuner og på sigt i andre EU-lande, hvor lignende reguleringskrav gælder.

Projektets foranalyse viser tydeligt behovet for en fælles digital tilgang:

• Kommunerne bruger i dag betydelige ressourcer på sagsbehandling, ofte op mod et årsværk pr. kommune.
• Processerne er uensartede og afhængige af konsulenter.
• Det er tidskrævende at vurdere miljøfarlige stoffer og sikre overensstemmelse med Miljøstyrelsens kvalitetskrav.

Ifølge kommunale vurderinger indsamlet i projektforløbet kan en digital, ensartet tilgang reducere sagsbehandlingstiden og styrke fagligheden hos både myndigheder og forsyninger. Projektets løsning kan dermed i sidste ende være med til at gøre tilladelser til spildevandsudledning hurtigere og mere ensartet og transparent.

Et eksempel på GTS-institutternes rolle i praksis

Projektet viser, hvordan et GTS-institut kan omsætte specialiseret forskning, data og modellering til et praktisk værktøj, der adresserer en konkret myndighedsopgave i Danmark. Kombinationen af teknisk ekspertise, brugerinddragelse og anvendelsesorienteret udvikling er central for at sikre løsninger, der virker i praksis, og som kan skaleres til andre kommuner og senere til andre EU-lande.

Når projektet afsluttes i 2027, vil kommuner, forsyninger og industri kunne få adgang til et fælles værktøj, der styrker kvaliteten og effektiviteten i arbejdet med udledningstilladelser. Det giver et bedre grundlag for at vurdere og begrænse påvirkningen fra miljøfarlige stoffer, hvilket i sidste ende understøtter arbejdet med at forbedre tilstanden i de danske vandmiljøer.