Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Opstart af nyt netværk, med fokus på genanvendte materialer i elektronik

25. august - 10:00 - 15:00
Gratis

Information om arrangementet

Et fagligt fællesskab for virksomheder, som ønsker at bruge genanvendte materialer i elektronikprodukter.

 

Force Technology inviterer danske virksomheder, der fremstiller elektronikprodukter med indhold af plast til et nyt netværk. Formålet er at give deltagerne adgang til praktisk viden, metoder og sparring, der kan gøre det lettere at arbejde med cirkulært design og genanvendelse.

 

I netværket dykker vi ned i praktiske dilemmaer, fx hvordan du balancerer krav om funktionalitet overfor levetid og genanvendelighed. Det er relativt enkelt at designe produkter med nye materialer uden problematiske stoffer. Når man vil bruge fx genanvendt plast, opstår der imidlertid en række praktiske og lovgivningsmæssige udfordringer.

 

Det digitale produktpas

Det digitale produktpas (DPP) er en del af EU’s Ecodesign-forordning (ESPR), der trådte i kraft i 2024. Produktpasset fungerer som et digitalt identitetskort, der fremover skal følge alle fysiske produkter (med visse undtagelser) gennem hele deres livscyklus. Det digitale produktpas har til mål at sikre, at aktører i værdikæden let kan få adgang til og forstå produktoplysninger, der er relevante for dem. Samtidig skal det lette de nationale myndigheders verifikation af produktoverholdelse.

 

Fra februar 2027 blev det digitale produktpas et krav for batterier, og andre produktkategorier følger fremover, herunder tekstiler og møbler. Selvom mange virksomheder allerede er begyndt at forholde sig til det digitale produktpas, er de produktspecifikke krav endnu ikke fuldt fastlagt. Det skaber usikkerhed og kan gøre det vanskeligt at navigere: Hvor starter man? Hvilke oplysninger skal indgå? Og hvornår træder kravene i kraft?

 

På netværkets næste møde i august sætter de derfor fokus på det digitale produktpas. De gennemgår, hvad det digitale produktpas er, og hvilke generelle krav der stilles til indhold – herunder information om kemiske stoffer. De gør status på, hvad de aktuelt ved om det digitale produktpas for elektronikprodukter, og de dykker desuden ned i rammerne for det digitale produktpas og praktiske erfaringer fra virksomheder.

Program

  • Velkomst og præsentationsrunde
  • Hvad er det digitale produktpas?
  • Det digitale produktpas for elektroniske produkter
  • Krav til kemiske stoffer i det digitale produktpas
  • Hvordan kommer du i gang med det digitale produktpas?
  • Erfaringsudveksling: Hvor langt er I med det digitale produktpas? Hvad er de
    største barrierer?
  • Afslutning og næste netværksmøde

 

Netværkets formål

I netværket kan du:

  • Udveksle erfaringer med andre virksomheder
  • Diskutere praktiske udfordringer og konkrete løsninger
  • Få indsigt i kommende lovgivning og krav til genanvendte materialer
  • Deltage i faglige oplæg og netværksmøder.

 

Bliv medlem af Netværk med fokus på genanvendte materialer i elektronik

Det er gratis at være med i netværket.

Hvis du har lyst til at melde dig ind i netværket og modtage alle fremtidige invitationer, så meld dig ind her: Netværk med fokus på genanvendte materialer i elektronik

Bedste hilsner
Netværk med fokus på genanvendte materialer i elektronik

Detaljer

Sted

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om os

GTS-foreningen er brancheforening for de syv danske GTS-institutter. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for at gøre dem kendt - og anerkendt - for at løse nogle af de største udfordringer, Danmark står overfor. Via forskning og teknologi former GTS-institutterne fremtidens innovative og konkurrencedygtige erhvervsliv. Det skaber job, vækst og velfærd.


Kontakt

GTS
Godkendt Teknologisk
Service

Fæstningens Materialgård
Frederiksholms Kanal 30, indgang A3, 1. sal
1220 København K

Telefon: +45 24 83 21 72
info@gts-net.dk

Feed

5 pct. af forsvarsbudgettet bør gå til forskning - udover det der i forvejen er afsat. Vi kan noget i DK, og det bør vi satse endnu mere på for at styrke vores sikkerhed, siger @stinuslindgreen til forsknings- og forsvarspolitisk konference.