Teknologisk Institut har i et nyt GUDP-støttet samarbejde udviklet en teknik, der renser søer for andemad og genanvender biomassen til dyrefoder og gødning.

Andemad i søer er et tilbagevendende problem, når temperaturen stiger i Danmark. Teknologisk Institut har udviklet en simpel teknik, der fjerner andemaden og sikrer, at det efterfølgende kan bruges til proteinfoder eller energibiomasse. Udviklingsarbejdet er støttet af GUDP og gennemført i samarbejde med Lykke-H, Dansk Biogødning samt Nutriflow.

”Søer og regnvandsbassiner ophober ofte næringsstoffer, der sætter gang i væksten af andemad og alger. Det fører til bundfældning af organisk stof, der skaber store mængder slam, som det er dyrt at få fjernet. Samtidig falder søens naturværdi og dens kapacitet til at modtage regnvand og drænvand. Når vi høster andemaden, bliver søen gradvist mindre forurenet, og den opsamlede biomasse kan bruges til at fremstille foder og gødning,” fortæller Bodil Pallesen fra Teknologisk Institut.

Andemaden suges op

Teknikken går ud på at høste andemaden med en skimmer, som kort fortalt er en hydraulisk drevet centrifugalpumpe monteret i armen på en redskabsbærer. Skimmeren suger andemaden op gennem en tyk slange. Andemaden løber derfra over i en slags pose kaldet en geo-tube, mens det overskydende vand løber tilbage i søen.

”Andemaden suges ud af søen to til fire gange om året. På den måde udsulter man på sigt søen for næringsstoffer og undgår tilgroningen og de dyre oprensninger,” siger Bodil Pallesen.

Dyrefoder og bioenergi

Andemaden er i sig selv en form for biomasse, som kan genanvendes i dyrefoder og til bioenergi. Processen går ud på at afvande og opkoncentrere biomassen. I store mængder kan biomassen omdannes til foderpiller, mens mere sparsomme mængder kan bruges til gødning på marker. Teknologisk Institut har indtil videre testet teknikken i en række forurenede søer i samarbejde med Dansk Biogødning med succes.

”Vores metode fjerner effektivt andemaden, så søen kan ånde igen. Samtidig fjerner skimningen tilstopninger ved søernes afløb, så søerne igen kan lede overskydende vand ved fx skybrud væk til gavn fra de omkringboende naboer,” siger Bodil Pallesen.

Derudover har Nutriflow testet konceptet ved hjælp af dyrkningssystemer med gylle som næringskilde.

Beskyttelse af søernes dyreliv

Teknologisk Institut har også testet, om metoden påvirker søernes dyreliv.

”De fleste arter er så mobile, at de springer fra, inden de bliver suget op. De få arter, som suges med op, er arter, der findes i næsten hver eneste vandprøve. Vi vurderer derfor, at metoden ikke påvirker søernes fauna,” fortæller Bodil Pallesen.

Læs mere i den fulde artikel her

Foto: Teknologisk Institut