erhvervsliv

Vi behøver ikke genopfinde den dybe tallerken!

Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen

Jeppe Bruus (S) og Louise Riisgaard, chefkonsulent i Dansk Erhverv, har 28. oktober skrevet et debatindlæg til Altinget : forskning. Heri skriver de, at der er brug for et serviceeftersyn af samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv. Det er altid sundt med et serviceeftersyn, men man behøver ikke at genopfinde den dybe tallerken. Derimod bør man bygge videre på de ting, som fungerer godt.

At den forskningsbaserede innovation ikke i tilstrækkelig grad fører til produkter eller processer, der skaber omsætning og arbejdspladser, kan ingen vist være i tvivl om. Heller ikke, at virksomhederne – ikke mindst små og mellemstore virksomheder – skal have mere ud af forskningsinvesteringerne. Hvad det kræver, at få det til at ske, kan derimod diskuteres.

Klumpspil på midten?

Ifølge Jeppe Bruus og Louise Riisgaard fører overlappende mandater og uklar arbejdsdeling mellem universiteter og GTS-institutter til ”klumpspil på midten”. Alligevel peger de på, at universiteterne i langt højere grad skal samarbejde med små og mellemstore virksomheder. Men vil det netop ikke føre til endnu mere klumpspil? For det kræver jo, at universiteterne skal opbygge kompetencer, som GTS-institutterne allerede har erfaring og viden om, og som er opbygget igennem mange år?

Hvert år har GTS-nettet 17.000 unikke private danske virksomhedskunder, heraf er ni ud af ti små eller mellemstore virksomheder. Dertil skal lægges de omkring 2.000 virksomheder, GTS-institutterne samarbejder med i forsknings- og udviklingsprojekter. Denne nærhed til virksomhederne har vist sig at være et godt udgangspunkt for at møde SMV’erne i øjenhøjde.

Samtidig er det en kerneopgave for universiteterne at have fokus på excellent forskning. Dette akademiske mindset betyder, at universiteterne er drevet af at opfinde nyt. Derfor er det ofte kun interessant for universiteterne at samarbejde med en virksomhed om samme problemstilling nogle få gange, mens det er indbygget i GTS-opgaven, at så mange virksomheder som muligt får glæde af GTS-ydelserne. Vores kerneopgaver er dermed grundlæggende forskellige.

Synergi mellem GTS og universiteterne

Derfor mener vi, at det er en rigtig dårlig idé at bede universiteterne om at gøre det samme som GTS-institutterne. Derimod er det oplagt at udbygge den synergi, der er mellem kernekompetencerne i GTS-nettet og hos universiteterne.

Det er der heldigvis allerede en række gode eksempler på. Det gælder eksempelvis samarbejdet ”Bioneer:FARMA”, der er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Bioneer, som giver danske medico-virksomheder en effektiv indgang til frontforskningen på det farmaceutiske fakultet ved KU. Samarbejdet har betydet, at den kommercielle omsætning på fakultetet er steget, og virksomhedskontakten er øget.

Et andet eksempel er ”Laboratoriet for planteinnovation”, der er et samarbejde mellem KU og AgroTech. Her går samarbejdet ud på at spotte, hvordan den nyeste forskning skaber de bedste innovative produkter inden for dansk landbrug og gartneri.

Inspireret af disse to eksempler på universitetssamarbejdet har KU i sin strategi for samarbejde med dansk erhvervsliv beskrevet, hvordan universitetet vil samarbejde med GTS-nettet om at nå ud til små og mellemstore virksomheder. Det skyldes, at KU vurderer, at samarbejde med GTS-nettet er en god metode til at komme i kontakt med små og mellemstore virksomheder uden egen forskningskapacitet. Den type af samarbejde, hvor man byder ind med hver sine spidskompetencer, må der gerne komme mange flere af i fremtiden.

Mellem almennytte og marked

GTS-institutterne befinder sig mellem almennytte og marked. Det får Jeppe Bruus og Louise Riisgaard til at minde om, at GTS-institutterne ikke må fokusere for ensidigt på egen indtjening. I GTS-nettet er vi naturligvis meget optagede af at holde balancen mellem almennytte og marked, da det er i dette krydsfelt, vi skal løse vores samfundsopgave.

GTS-nettet er finansieret af både offentlige midler og salg af ydelser. 20 procent af omsætningen kommer fra forskningsmidler (ni procent fra resultatkontrakter og elleve procent fra forsknings- og udviklingsmidler vundet i konkurrence). Det er helt centrale midler, der betyder, at GTS-institutterne kan udvikle ny teknologi og viden på forkant af markedets behov. Det er disse midler, der gør det muligt at accelerere vejen fra laboratoriet og ud i praktisk brug i virksomhederne.

Den udviklede viden bliver stillet til rådighed for alle virksomheder igennem teknologiske serviceydelser, der sælges på almindelige markedsvilkår. Samtidig er de kommercielle aktiviteter med til at holde GTS-institutterne skarpe på at løse kerneopgaven – at få værdi ud af ny viden og teknologi og bidrage til flere innovative og konkurrencedygtige danske virksomheder.

Om få dage kommer den nye strategi for GTS-nettet i høring. Her vil et styrket samarbejde med de øvrige aktører i innovationsindsatsen stå som et helt centralt indsatsområde. For os at se er det indlysende, at vi skal blive bedre til at samarbejde om det, vi er gode til, frem for at starte forfra hver gang. I GTS-nettet vil vi gerne samarbejde om at få stillet det bedste hold til gavn for dansk erhvervsliv.