danske virksomheder

Tænk stort, start med de små!

Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk Service

Danmark er stadig fanget af den økonomiske krise med mangel på arbejdspladser, alt for lav vækst og dårlig konkurrenceevne.

Regeringen har derfor lanceret en ny innovationsstrategi, som skal være med til at styrke Danmarks globale position, skabe vækst og flere job. Det skal bl.a. ske gennem øget videnudveksling mellem videninstitutioner og virksomheder. Det kan GTS være med til at sikre.

En af de centrale indsatser i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360-graders ”Samfundspartnerskaber om innovation”. Her skal aktører fra forskning, erhvervsliv og GTS-institutter m.fl. sammen udvikle løsninger på strategisk udvalgte samfundsudfordringer.

Inden for en kort årrække (3-5 år) er formålet med partnerskaberne at accelerere innovationen og understøtte implementering i storskala. Det skal ske i et samspil mellem danske viden- og erhvervsmæssige styrkepositioner og offentlig regulering og efterspørgsel. Resultatet forventes at blive langt flere innovative danske virksomheder, der kan klare sig i den globale konkurrence. Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at man i udformningen af indsatsen lægger vægt på mindst tre ting. For det første skal der være tydelige mål for innovationsindsatsen, for det andet skal der være bedre rammer for inddragelse af små og mellemstore virksomheder og for det tredje skal der være fokus på storskalapilot produktion.

1) Tydelige rammer, mål og succeskriterier for innovationsindsatsen

Erfaringerne fra GTS-institutternes deltagelse i bl.a. SPIR viser, at manglende fælles forståelse for innovationsindsatsens mål og krav til volumen, proces og betingelser er en væsentlig barriere for, at indsatsens resultater bliver omsat til innovation til gavn for vækst og arbejdspladser i dansk erhvervsliv. Det er derfor afgørende, at mål og vurderingskriterierne for innovationsindsatsen bliver skærpet, så det tydeligt fremgår, hvilke resultater der skal komme ud af indsatsen.

2) Bedre rammer for inddragelse af små- og mellemstore virksomheder

Hvor relationen mellem universiteternes forskning og store virksomheder med egen FoU fra start kan foregå peer-to-peer, så er dette i langt mindre grad tilfældet for de små og mellemstore virksomheder. Mange små og mellemstore virksomheder har ikke kapacitet eller kompetence til af egen kraft at indgå i direkte samarbejde med forskningen. Samtidig er der typisk en større afstand mellem de spørgsmål, der optager forskningen og de spørgsmål og den tidshorisont, der gør sig gældende for mange små og mellemstore virksomheder. Forsknings- og udviklingsresultaterne vil ofte først få en relevans, når de når en vis modenhed.

3) Fra demonstration til storskala

Alt for få virksomheder vover springet fra den nuværende portefølje til udvikling af næste generations produkter. Det gælder ikke mindst de små og mellemstore virksomheder, der stadig hænger efter i forhold til at introducere nye produkter og processer. Det er derfor afgørende for dansk vækst og arbejdspladser, at vi får flere virksomheder til at satse målrettet på, hvad man kan kalde ”zonen for nærmeste udviklingsmulighed.”

En væsentlig udfordring for mange små og mellemstore virksomheder er, at de er dårligt rustet til at implementere nye avancerede produktionsmetoder og starte egentlig storskalapilot- og nulserie produktion af nye produkter. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne er langt mindre kapitalintensive end store virksomheder. Endvidere er risikoen knyttet til springet fra udviklingsprojekt til gennemførelsen af egentlige pilotproduktion ofte så stor, at det i mange tilfælde ikke kan retfærdiggøre den nødvendige investering. Den manglende pilotproduktion er samtidig med til at afholde potentielle investorer fra at gå ind med finansiering. Derfor bliver alt for mange innovative ideer til nye produkter og teknologier efterladt på projektstadiet.

GTS-nettet som central aktør

GTS-nettet er parat til at spille en central rolle i fremtidens ”Samfundspartnerskaber om innovation.” Det gælder både som ”innovationsmotor”, som teknologiintegrator, og videnformidler. Men også i forhold til gennemførelse af test, rapid prototyping og gennemførelse af storskala pilot- og nul-serieproduktion inden for områder dækket af nettets infrastruktur.

GTS-institutterne står ofte med en unik viden om komplekse systemer, og hvordan disse systemer spiller sammen med andre systemer. Denne viden er afgørende, når der skal skabes innovation på tværs af systemgrænser og teknologier. Universiteterne har ofte spidskompetencer inden for specifikke fagtekniske områder, og virksomhederne leverer ofte komponenter eller specifikke løsninger til et afgrænset markedssegment. Her vil GTS ofte være den teknologiintegrator, der er i stand til at sammensætte nye innovative systemløsninger.

Læs mere om GTS-nettets anbefalinger i notatet ”Samfundspartnerskaber om innovation”.

Dette debatindlæg har været bragt i Altinget – Forskning & Innovation d. 16. april 2013.