Spænder sproget ben for kunstig intelligens?

Vi får kun glæde af kunstig intelligens inden for fx kundeservice, hvis vi udvikler danske algoritmer, mener Jan Neerbek og Anders Kofod-Petersen, Alexandra Instituttet. 

Debatindlæg af Jan Neerbek, Senior IT Solutions Architect, og Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens og vicedirektør, begge på Alexandra Instituttet

Der sker i øjeblikket en rivende udvikling inden for algoritmer baseret på sprogteknologi, der kan bruges til genkendelse og behandling af tekst og tale. Det skaber nye virksomheder og nye produkter som Google Home og Amazon Alexa, der er talestyrede højtalere og digitale assistenter, som man kan spørge om alt fra vejrudsigten til at sætte en aftale i kalenderen. Det gælder også de chatbots og digitale assistenter, der dukker op, når vi går ind på en hjemmeside.

Teknologierne er et eksempel på, hvordan kunstig intelligens er i færd med at automatisere dele af vores hverdag. Der er et kæmpe potentiale, fordi meget af den interaktion, som virksomheder har med deres kunder og forretningspartnere, foregår via tekst og tale. Den interaktion vil man større grad kunne automatisere i fremtiden. Det er en udvikling, som især sker på engelsk og andre store sprog, hvor der bliver udviklet algoritmer inden for området.

Bare lige for at illustrere udviklingen, så viser tal fra Jupiter Research, at chatbots de næste fem år vil genere en besparelse på 48 milliarder dollars. En analyse fra Gartner viser, at halvdelen af alle virksomheder i 2021 vil bruge flere penge på at udvikle teknologi, der kan håndtere skrevet eller talt sprog end de vil bruge på mobile apps.

Det vil sige, at der sker en enorm udvikling på det her område. Problemet er bare, at vi i Danmark er bagud på de ressourcer, der kræves for at udnytte mulighederne. Vi mangler en værktøjskasse af algoritmer og datasæt, som danske virksomheder kan gribe fat i, når de skal udvikle tale- og tekstapplikationer på dansk. En konsekvens kan være at kvaliteten af de dansksprogede løsninger falder for langt bagud til at være relevante.

Danske virksomheder står svagere end udenlandske

Det betyder, at danske virksomheder står svagere end udenlandske og at de ikke høster de besparelser, der ligger i f.eks. at anvende chatbots. 60 procent af alle amerikanske virksomheder har i dag ikke et online bookingsystem. Det vil sige, at der ligger en enorm besparelse i at automatisere den interaktion med kunderne. Det er netop de simple spørgsmål, hvor en kunde har brug for hjælp, at chatbots har deres berettigelse, fordi de kan løse det, uden at der er mennesker indblandet.

Nogle af de nemme ting, kan man få chatbots til at gøre på dansk i dag, men kigger vi ind i næste generation af digitale assistenter, så ligger der et enormt potentiale i at få assistenter til at løse noget, der er mere komplekst. Det er her, at vi får brug for de her basis (som i virkeligheden er meget komplekse) ressourcer, som virksomhederne kan løse det ud fra.

De nyeste tal viser også, at dansk sprogteknologi er et ‘flat and featureless landskab’. Der findes en stribe ressourcer og teknologier på engelsk, som vi ikke har på dansk. Der er algoritmer, der bedre kan finde ud af om folk kan lide et produkt eller ej. Det kan vi også på dansk bare ikke lige så godt. Vi kender det fra butikker som Amazon, der kommer med forslag til andre køb.

For at computeren kan forstå om en person kan lide et produkt eller ej, så har man brug for enten datasæt i form af ordlister med kendte positive eller negative ord og algoritmer, der kan udlede om en anmeldelse er positiv eller negativ. Både ordlister og algoritmer findes på engelsk, men ikke i særlig stor udstrækning på dansk.

En stor del af det med at få tingene gjort, involverer et telefonopkald. Det gælder, når vi skal bestille tid hos hos frisøren eller ringe til vvs’eren. I den næste generation af chatbots vil du kunne ringe ind og i et naturligt sprog kunne booke en tid hos den digitale assistent.

Google Duplex går skridtet videre og lader den digitale assistent ringe til eksempelvis frisøren eller vvs’eren for at booke en tid. Du har måske ikke tid til at ringe og helt automatisk ringer assistenten uden at der er nogen mennesker involveret.

Der mangler en værktøjskasse som virksomhederne kan bruge

Der sker en spændende udvikling og der er ingen tvivl om at vores verden forandres. I hvert fald når vi ser på det engelske sprog. For at opnå de samme muligheder til dansk, så mangler der noget. Der mangler en satsning i krydsfeltet mellem forskning og anvendelsen i virksomheder. Der mangler en værktøjskasse, som virksomhederne kan bruge, når de vil udvikle de her ydelser. Nogle services kan man godt købe, men der mangler basale værktøjer og ressourcer så man kan bygge de her lidt mere komplekse services. Det betyder, at virksomhederne ikke kan komme i gang.

Lad os komme i gang! Lad os få bygget og indsamlet de basale ressourcer, der skal til at for at Danmark kan følge med i den disruption, der sker inden for sprogteknologi. Danmark er et foregangsland mange steder inden for it, og der er ingen grund til at vi ikke skal være det inden for sprogteknologi.

Dette debatindlæg har i en forkortet udgave været bragt i Finans

Læs mere om Alexandra Instituttet