innovationsstrategi

Ny innovationsstrategi uden blind vinkel – tak!

Af Ragnar Heldt Nielsen og Lars Fremerey, GTS – Godkendt Teknologisk Service

Når mere end 60 pct. af de danske virksomheder igennem flere år hverken udvikler nye produkter eller services, og når både den hjemlige og internationale udløbsdato for gårsdagens løsninger nærmer sig faretruende, så er den gal.

Lægger man dertil, at Danmark igen er tæt på at gå i egentlig recession, mens viden for flere milliarder kroner fryser inde på universiteterne i stedet for at blive omsat til udvikling og vækst, så skal der ikke ringe flere alarmklokker! Der er brug for politiske initiativer, der sikrer, at forskning kommer ud at virke i virksomhederne. Men hvad skete der i forbindelse med de netop afsluttede finanslovsforhandlinger? Videnopbygning på universiteterne blev igen prioriteret på bekostning af videnspredning.

Det hele startede ellers så godt, da den nye minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (R) var ude at annoncere, at Danmark skal have sin første sammenhængende innovationspolitik med nye og yderst ambitiøse mål for dansk innovationspolitik. Det nåede desværre ikke at give sig udslag i regeringens første finanslov. Men I GTS forventer vi, at balancen mellem videnopbygning og videnspredning er et tema, der kommer til at stå helt centralt i forbindelse med udarbejdelsen af den nye innovationsstrategi. For der er ikke bare behov for nytænkning, men for et helt nyt paradigme, hvis vi skal gøre os håb om at skabe vækst og arbejdspladser gennem viden.

Forstoppelse i videntanken

Udgangspunktet for et nyt paradigme handler ikke om at smide barnet ud med badevandet. For vi er nået langt. Barcelona-målsætningen om at investere 3 pct. af BNP i forskning blev nået i 2010. Der er også taget store skridt i retningen af at fremme videnbaserede økonomier med særligt prioriteret strategisk forskning, universitetsfusioner og oprettelsen af professionelle tech-trans-kontorer på de otte tilbageblevne universiteter.

Men vi er kun kommet halvdelen af vejen. Blot 7 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og innovation er siden 2006 gået til videnspredning. Samtidig bliver dansk erhvervsliv i stigende tempo overhalet af de nærmeste konkurrenter på både produktivitet og vores evne til at omsætte viden til innovation. For tredje år i træk ligger Danmark i den absolutte bund i Europa, når det kommer til at øge evnen til at udvikle nye produkter og services. Kun Litauen og Cypern klarer sig dårligere. Samtidig viser nye tal fra DI, at tabet af eksportmarkedsandele er værre end hidtil antaget. Hvorfor er det gået så galt? Fordi vi fyldte videntanken op, men glemte at få den nye viden i arbejde.

Danmark er ikke USA – og Apple ligger ikke i Nykøbing

Enhver strategi har sin blinde vinkel. Globaliseringsstrategien, der de sidste fem år har sat rammen for forsknings- og innovationspolitikken, satsede alt for ensidigt på universiteternes forskning som driver for innovation hos virksomhederne. Universiteterne har gjort det de er bedst til rigtig godt, nemlig at frembringe ny og banebrydende viden og uddanne dygtige kandidater. Men kun få danske virksomheder har fået gavn af den markante videnopbygning, og det er i højere grad de store C20-virksomheder, end det er de små og mellemstore virksomheder, der har fået noget ud af den.

Den blinde vinkel kan også spores i den ukritiske måde, vi prøvede at lære fra udlandet. Delegation efter delegation er vendt begejstrede hjem fra USA, Shanghai og Tyskland og fortalt om, hvor gnidningsløst viden flyder mellem virksomheder og universiteter. Delegationerne glemte bare, at relationen mellem de amerikanske, tyske og asiatiske universiteter og erhvervsliv i høj grad bygger på partnerskaber med megapartnere som fx Intel, Sun og Microsoft og Audi. Altså kæmpe store virksomheder, hvor relationen til universiteterne sker i øjenhøjde eller peer-to-peer. Men kun 2 pct. af de danske virksomheder henter i dag deres viden på universiteterne, og selv om store danske virksomheder som Novo og Dong kan indgå i lignende relationer, så er selv disse virksomheder små i international målestok.

Selv i USA er man ved at revurdere, hvad universiteternes tech-trans kontorer kan. OTL – Stanford Universitys ”Office of Technology Licensing” er det mest succesrige af slagsen i verden og skaber årligt mere end 50 mio. USD til universitetet. Men teknologioverførsel er også her en både langsommelig og bekostelig proces. Det tager 5-6 år fra en anmeldelse til et patent udtages, og ud af de 6.500 opfindelser, som OTL har udtaget, er det alene tre, der tegner sig for 66 pct. af de samlede indtægter. Kun én opfindelse – nemlig Google – har bidraget med en tredjedel af OTL´s samlede indtægter til dags dato.

Derfor fokuserer man på at få viden ud på andre måder. Stanford samarbejder fx tæt med Stanford Research Institute, der er en særlig not-for-profit-enhed specialiseret i at bedrive anvendt forskning i tæt samarbejde med erhvervslivet.

Vigtige trædesten til at komme godt fra start

Når Morten Østergaard skyder processen med udvikling af en ny innovationsstrategi i gang, bør han give strategien to ben at gå på: Langsigtede strategiske satsninger og indsatser der virker med det samme. For dermed bliver dansk erhvervsliv klædt på til at klare dagens udfordringer, men også morgendagens. Der er brug for en ny innovationsstrategi uden blinde vinkler!

Regeringen har peget på strategiske satsninger som en del af løsningen på at bringe Danmark i front. Det er også rigtig set i forhold til de store samfundsudfordringer. Danmark står som resten af Europa over for nogle gevaldige udfordringer, der i langt højere grad end tidligere kræver helhedsorienterede løsninger. Det gælder ikke mindst i forhold til de globale klimaudfordringer, den voksende aldrende befolkning og presset på sundhedssystemet, samt sikringen af fremtidens bæredygtige forsyning af vand, energi og fødevarer.

Det er nødvendigt, at Danmark prioriteter at være med helt fremme og udvikler nye tværgående løsninger for at være på forkant af fremtidens efterspørgsel. Ellers kan Danmark ikke klare sig i fremtidens konkurrence. Der er brug for langsigtede offensive satsninger og langt flere partnerskaber mellem universiteter, GTS og virksomheder.

Men der er også brug for indsatser, der virker her og nu. Indsatserne skal have fokus på behovene hos de små og mellemstore virksomheder, fordi de udgør 97 pct. af de danske virksomheder. Det er derfor her, der kan skabes hurtige resultater, hvis det lykkes at omsætte forskningsresultater og teknologi til nye produkter og services. Det kræver:

  • For det første en differentieret og målrettet innovationsindsats, der møder virksomhederne helt tæt på, hvor de er i deres dagligdag.
  • For det andet, at virksomheder uden erfaring med vidensamarbejde får adgang til ny viden hos virksomhedernes sædvanlige samarbejdspartnere. Det kan bl.a. ske ved at udbygge partnerskaber mellem GTS og erhvervsskoler, så viden kommer ud af flere kanaler.
  • For det tredje et intensiveret samarbejde mellem GTS og universiteter med særlig fokus på at få ny viden i arbejde hos små og mellemstore virksomheder.

Herudover er der brug for at fastholde de innovationsinstrumenter, der virker godt i dag, som fx ordningen med innovationsagenter, videnkuponer og videnpilot.

Kronikken blev bragt i Berlingske mandag d. 5. december 2011.