IKT

IKT er en væsentlig driver for vækst

Af Ole Lehrmann Madsen, direktør i Alexandra Instituttet

IKT vækstteam rapporten sætter IKT øverst på dagsorden. Hos Alexandra Instituttet byder vi derfor anbefalingerne velkomne. Med optimale rammer for samarbejde mellem it-forskning og erhverv kan vi bruge IKT som drivkraft for vækst og ikke kun som et redskab undervejs.

Danmark skal op i fart på IKT-området. Endda meget høj fart. Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst er netop kommet med ti it-anbefalinger, som skal give 5.000 nye arbejdspladser i Danmark frem mod 2020 og en ekstra værditilvækst i samfundet på op til 50 milliarder kr. i 2020.

Ifølge rapporten er IKT den væsentligste driver for vækst på tværs af alle brancher. I vores daglige virke som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS) ser vi, at der er brug for alt fra simple standardløsninger til ibrugtagning af den nyeste teknologi og til behov for fokuseret anvendt forskning og innovation. Det er glædeligt, at regeringen fik nedsat et IKT-vækstteam og vi byder forslagene velkommen.

Desværre er betydningen af IKT ikke afspejlet i de prioriteringer, der er foretaget i det danske forsknings- og innovationssystem. Her ser vi, at der bliver afsat meget få midler til den vigtige IKT-forskning sammenlignet med andre forskningsområder. Der satses i stedet på store samfundsmæssige udfordringer og strategiske områder som energi, sundhed, fødevarer. Heller ikke de nuværende INNO+ valg levner megen plads til IKT.

Ved første tanke er det måske ikke så slemt, idet man ofte henviser til, at IKT kan eller skal indgå i projekter rettet mod de samfundsmæssige udfordringer. IKT er jo ikke en samfundsmæssig udfordring i sig selv.

IKT begrænses ofte som et redskab

Desværre betyder det, at IKT begrænses til at være et redskab, som man kan bruge et stykke af vejen mod vækst. Det er synd, fordi vi mener, at der er langt fra at anvende IKT som redskab til faktisk at sikre, at man er på forkant med den nyeste viden og de nyeste teknologiske muligheder inden for IKT. Hvilket vil sige at bruge IKT som driver. Enhver kan købe eller gøre brug af en iPad, men det bliver man ikke nødvendigvis særlig innovativ af.

Hvis man vil være på forkant med den nyeste viden og muligheder om IKT, skal der i projekterne være deltagere, der har viden om den nyeste forskning og teknologi og de nye muligheder som dette giver. Og deltagerne skal have erfaring med at omsætte forskningen til nye it-baserede produkter og services. Så hvis man vil sikre, at den nyeste IKT-forskning og teknologi kommer i anvendelse, bør der også stilles krav om IKT-forskningsmæssige udfordringer. Selvfølgelig skal der være fokus på at udvikle løsninger og teknologier rettet mod udfordringer i aktuelle domæner som sundhed, energi, landbrug/fødevarer etc., og derfor skal IKT-forskning være anvendelsesorienteret og ikke basisforskning.

Som rapporten skriver, så matcher den offentlige IKT-forskning ikke erhvervslivets behov. Vækstteamet anbefaler derfor en styrkelse af IKT-forskningen og en fordobling af antallet af IKT-forskere inden 2030. Alexandra Instituttet er på få år vokset fra under 15 medarbejdere til nu at udgøre en stab på omkring 100 medarbejdere. Det skyldes bl.a., at der er for få IKT-forskere på universiteterne set i forhold til det behov, der er fra erhvervslivet.

Brug GTS-institutterne som katalysator

Rapporten anbefaler, at universiteterne ansætter flere folk med kommercielle kompetencer. Vi tror ikke, at det er den bedste vej. Universiteterne er nu en gang bedst til at forske og de hidtidige erfaringer med techtrans har jo ikke været overbevisende. Virksomhederne er de bedste til at vurdere de kommercielle muligheder med GTS’erne som katalysator for et effektivt samarbejde mellem forskning, udvikling og innovation.

Samarbejde er den helt afgørende faktor for at få omsat forskning og ny teknologi til værdi. Her mangler rapporten nogle anbefalinger mht. bedre rammer for samarbejde mellem virksomheder, universiteter og GTS’er.
Her er det afgørende, at man kan igangsætte forsknings- og innovationssamarbejder med kort varsel og undgå lange ansøgningsprocedurer og konsortier med alt for mange deltagere. Tidligere indsatser som Center for IT-forskning og de regionale IKT-kompetencecentre er gode eksempler, som har haft en markant effekt og som bl.a. har haft afgørende betydning for opbygning af It-byen Katrinebjerg, hvor blandt andet Alexandra Instituttet har sin hovedbase.

Jeg kan kun erklære mig enig med vækstteamets formand, Jørgen Bardenfleth, i vigtigheden af, at regeringen tager rapporten og dens anbefalinger alvorligt og at man får IKT højere op på den politiske dagsorden.

Debatindlægget blev bragt i Jyllands-Posten d. 11. februar 2014.