Erhvervslivet skal have adgang til strategiske vækstteknologier

Forskning skaber grobund for, at danske virksomheder kan være i front og udvikle nye produkter og processer. Det er derfor helt forkert, at regeringen i Finansloven for 2016 lægger op til besparelser på forskningsområdet. Når det er sagt, er det til gengæld helt korrekt at prioritere midlerne fra forskningsreserven til den erhvervsrettede forskning.

Af direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen

I Danmark er der bred enighed om, at det er nødvendigt at satse på strategiske vækstteknologier, som fx nanoteknologi, avancerede materialer, produktionsteknologier, bioteknologi, og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Udvikling af disse teknologier er centrale for at imødekomme erhvervslivets stigende behov for avanceret teknologisk viden, som virksomhederne kan bruge til at udvikle morgendagens innovative produkter og processer. Adgang til vækstteknologierne er en forudsætning for, at danske virksomheder kan fastholde og udbygge deres konkurrencekraft på det globale marked.

Der findes allerede danske virksomheder, der griber de nye muligheder, som vækstteknologierne giver. Men en stor gruppe af ikke mindst små og mellemstore virksomheder er mere tilbageholdende end, hvad godt er.

Udbygning af den teknologiske infrastruktur til virksomhedernes behov

Spørgsmålene fra dansk erhvervsliv til de ni danske GTS-institutter er mange og forskelligartede, og det giver os en god fornemmelse for behov og udfordringer i dansk erhvervsliv. Vores erfaring er, at det har stor betydning for virksomhederne, at de har mulighed for at afprøve og teste nye teknologier, produktionsmetoder og produkter, inden de laver om på tingene eller sender et forbedret eller helt nyt produkt på markedet. Det er trods alt en stor investering for en virksomhed at skifte et kendt materiale ud med et alternativt, at digitalisere sit produkt eller at inddrage robotter i produktionen– også selv om investeringen kan betale sig på langt sigt.

For at give en bred gruppe af både små og store virksomheder lysten og modet til et teknologiskift er der brug for at sikre dem adgang til en dansk teknologisk infrastruktur i verdensklasse, hvor det er muligt at afprøve strategiske nøgleteknologier, teste ting af og udføre den første pilotproduktion. Virksomhederne skal samtidig have nem adgang til infrastrukturen, hvilket kræver, at de hurtigt kan få et overblik over de muligheder, som innovationssystemet stiller til rådighed.

Vi skal være interessante for internationale samarbejdspartnere

Samtidig er fokuserede midler til strategiske vækstteknologier et vigtigt afsæt for, at Danmark kan byde ind på store udviklingsprogrammer under Horizon 2020. Her samarbejder forskningsinstitutioner og de store industrivirksomheder om udvikling af key enabling technologies (KET), som er teknologier, der kan anvendes bredt på tværs af brancher og sektorer. I Danmark skal vi opbygge nogle spidskompetencer, der gør os så interessante, at vi kan byde ind og være en del af de store forskningsprogrammer. Dermed får vi knyttet internationale bånd og samtidig indhentet nyttig viden om, hvor danske virksomheder kan få adgang til relevant international viden.

Fuld fart på teknologitoget

Når det handler om at få teknologi i anvendelse i dansk erhvervsliv, er GTS-nettet den centrale aktør. Men selv for os betyder den accelererende teknologiudvikling, at det kan være en udfordring at følge med i udviklingen og at nå at opbygge den teknologisk infrastruktur i et tempo, der betyder, at vi altid er på forkant af virksomhedernes behov. For teknologitoget kører hurtigere i dag, end det gjorde i går. Det stiller særlige krav til vores egen udvikling, hvis vi skal matche behovene i erhvervslivet. Der er brug for at gøre andet og mere, end vi gør i dag.

Det er baggrunden for, at vi har udviklet en vision for GTS-nettets udvikling frem mod 2021. Visionen skal sikre, at dansk erhvervsliv også i fremtiden har adgang til strategiske nøgleteknologier, faciliteter, laboratorier og menneskelige kompetencer på et højt internationalt niveau.

Tre store indsatsområder

Vores vision har fokus på tre store indsatsområder, hvor vi vil:

  • Udbygge den teknologiske infrastruktur af testfaciliteter, laboratorier og menneskelige kompetencer. Det skal ske i et stadig tættere samarbejde med industrien samt danske og udenlandske videninstitutioner.
  • Styrke den direkte virksomhedskontakt med en intensiveret indsats over for de danske SMV’ere herunder udvikling af rådgivningsydelser, der har styrket fokus på forretningsudvikling. Arbejdet vil have særlig fokus på vækstvirksomheder.
  • Udvikle de internationale aktiviteter til gavn for Danmark, så vi øger adgangen til internationale videnressourcer, styrker eksporten og øger Danmarks attraktion for udenlandske FoU investeringer.

Brug for alle gode kræfter

Hvis opgaven med at give dansk erhvervsliv de bedste muligheder for at være globalt konkurrencestærke skal lykkes, kan GTS-institutterne naturligvis ikke løse opgaven på egen hånd. Der er brug for et stærkt samarbejde på tværs af GTS-institutterne og på tværs af de øvrige aktører i samfundets indsats for at skabe dansk innovation som fx universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Men der er også brug for en politisk prioritering af de forskningsmidler, der handler om at få ny forskning og teknologi i anvendelse i erhvervslivet. Vores opfordring til politikerne skal derfor lyde: Prioriter den erhvervsrettede forskning højt! Danmarks fremtidige velstand står og falder med vores evne til at skabe innovative danske virksomheder.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget.dk d. 29. oktober 2015