Internet of Things

Smarte Produkter og Internet of Things

Dette teknologi- og innovationsfremsyn om Smarte Produkter og Internet of Things (IoT) skal bidrage til at identificere potentialet for vækst i danske virksomheder baseret på de muligheder, som skabes af digitalisering.

Fremsynet har således fokus på de muligheder for forretningsudvikling, som skabes af digitale, forbundne teknologier, specielt muligheder forbundet med udvikling af services tilknyttet fysiske produkter. Dermed kommer der også fokus på nye behov for teknologisk service, som ikke er dækket i dag. Fremsynet anvender en kombination af flere metoder til at identificere potentialerne for teknologiske ydelser og services inden for feltet Smarte Produkter og Internet of Things.

Anbefalinger for Smarte Produkter og Internet of Things

Fremsynet laver en række anbefalinger får at styrke danske industrivirksomheders innovation inden for feltet:

  • Det anbefales, at der udvikles ydelser, som adresserer potentialerne for servitization af danske virksomheders produkter – både i virksomheder, som producerer til slutbrugere og business-to-business-orienterede virksomheder – med fokus på den rolle, digitalisering kan spille i at opbygge helt ny forretning i produktionsvirksomheder.
  • Dernæst anbefales det, at GTS-nettet kapacitet forstærkes inden for de kritiske teknologiområder, som er nævnt ovenfor: skalerbarhed, interoperabillitet, standarder, IKTsikkerhed, (Big-) dataanalyse, machine learning og energihøst.
  • Det anbefales, at nye teknologiske GTS ydelser udvikles gennem en række Market adoption readiness projekter i tæt samarbejde virksomhederne og deres interessenter: leverandører, kunder og brugere, samt med relevante forskere inden for kritiske teknologiområder.
  • Endelig anbefales det at understøtte ”servitization af GTS-ydelser”. Dette kan ske ved at fremtidige resultatkontrakter målrettet udnytter GTS-institutternes komplementære kompetencer med hensyn til teknologier og processer som kan understøtte udvikling af Smarte Produkter og IoT-løsninger til at udvikle nye typer af ydelser til virksomhederne, som adresserer digitaliseringen af hele værdikæder og økosystemer.

Fremsynet er udarbejdet for Styrelsen for Forskning og Innovation af en arbejdsgruppe fra GTS-nettet bestående af: Alexandra Instituttet, DELTA, DHI, Teknologisk Institut, Agrotech, FORCE Technology og GTS-sekretariatet. Analyseteamet bag fremsynet blev stillet af Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut. I samme omgang blev der også lavet et fremsyn for Avancerede Materialer og Fremtidens Innovationsinfrastruktur.

Læs hele fremsynet for Smarte Produkter og Internet of Things (PDF)