performanceregnskab, performanceregnskabet

Performanceregnskab for GTS-net 2014

Performanceregnskab for GTS-net 2014 viser, at sidste år især bød på tre positive ting: Der var en stigning i den kommercielle omsætning, i antallet af danske kunder og omsætningen fra forskning og udvikling er fortsat på et højt niveau.

I det netop udkomne performanceregnskab for GTS-net kan du læse om, hvilken rolle det danske GTS-net spiller i det danske innovationsfremmesystem. Du får en status på udviklingen i GTS-nettets centrale nøgletal og aktiviteter, og du finder en række cases fra de ni GTS-institutter.

Læs fx om et EU-projekt, der allerede efter et år har givet resultater for en mindre SMV, om en ny teknologi der har banet vejen for en maskine til desinficering af hospitalsmadrasser eller om, hvordan international viden om byggeri ved kyster har været til gavn for et dansk arkitektfirma.

Centrale tal fra året:

  • Den samlede omsætning var på 3.7 mia. kr., og det var en stigning på 2 % i forhold til året før.
  • Den kommercielle omsætning var på knap 3 mia. kr.
  • Omsætningen fra forsknings- og udviklingsaktiviteter (herunder resultatkontrakter med Styrelsen for Forskning og Innovation) var på 767 mio. kr.
  • GTS-nettet havde 19.890 unikke kunder, og det var en stigning på 4 % i forhold til året før.
  • Ud af de 19.890 unikke danske kunder er de 17.055 private virksomhedskunder

Performanceregnskabet for GTS-net er skrevet i et samarbejde mellem GTS-foreningen og Styrelsen for Forskning og Innovation.

Læs Performanceregnskab for GTS-nettet 2014 (PDF)

Vil du gerne have et trykt eksempler, kan du sende en mail til info@gts-net.dk med dit navn og adresse og antal publikationer, som du vil have tilsendt.