GTS-nettet

Performanceregnskab for GTS-net 2015

GTS-nettet kom tilfredsstillende ud af 2014. Set henover de sidste fem år har der overordnet set været en stabil udvikling i GTS-nettet, hvor en stigning i den udenlandske, kommercielle omsætning betyder, at GTS-nettet har kunne fastholde et højt aktivitetsniveau.

I performanceregnskabet for GTS-net får du en introduktion til GTS-nettet, og den rolle de ni GTS-institutter spiller i samfundets indsats for at skabe konkurrencedygtige danske virksomheder. Du får en status på udviklingen i GTS-nettets centrale nøgletal og aktiviteter samt en beskrivelse af, hvordan udviklingen har været i GTS-nettet.

I teksten er der desuden en række konkrete eksempler fra GTS-institutterne, som illustrerer, hvordan GTS-nettet bidrager til at skabe innovation i danske virksomheder.

Fokus på de internationale aktiviteter

I år har performanceregnskabet ekstra fokus på, hvad der ligger bag udviklingen i de internationale aktiviteter, og hvordan aktiviteterne bliver til gavn for dansk erhvervsliv. Læs om, hvordan globaliseringen af viden og internationalisering af handel har gjort det nødvendigt for GTS-nettet at være internationalt orienterede for at kunne yde danske virksomheder den bedste service.

Centrale tal fra året:

  • GTS-nettet havde 19.524 danske kunder, og af dem var de 16.729 private virksomhedskunder.
  • Den samlede omsætning var på 3,8 mia. kr. Det er en stigning på 3 % i forhold til året før (80 % er kommerciel omsætning og 20 % er FoU-midler).
  • Der var mere end 1000 samarbejdsprojekter om forskning og udvikling fordelt mellem 793 nationale projekter og 213 internationale projekter.
  • I perioden 2010-2014 har der været en stigning i den udenlandske, kommercielle omsætning på 33 %.
  • I samme periode har der været et fald i den danske, kommercielle omsætning på 5 %.

Hent performanceregnskabet her (PDF)