Vær klar til uforudsete hændelser

På kurset ’Think and implement resilience in your organization’ introduceres du til konceptet resiliens. Resiliens kan betyde, at en virksomhed kommer stærkere igennem en krise end dens konkurrenter. På kurset lærer du at vurdere din organisations resiliens-niveau og geare din organisation til uforudsete hændelser. 

I en verden i konstant forandring skal virksomheder være rustede til at håndtere uforudsete hændelser for at sikre den fortsatte drift. Det kan nemlig tage tid at vende tilbage til den daglige drift efter et cyberangreb, en brand, en storm- eller vandskade mm. – hvilket kan have store konsekvenser for omsætningen og i sidste ende true virksomhedens overlevelse.

På dette kursus, der afholdes af DBI i Hvidovre den 9. marts, bliver du klogere på, hvordan du styrker din virksomheds evne til at tackle uforudsete hændelser. Kurset er på engelsk.

Læs mere og tilmeld dig her