Systematisk kortlægning gør affald til guld

Alle bygninger har sin egen historie. De rummer alle ressourcer. Nogle er skjulte, andre er potentielt farlige og andre igen er nemme at genanvende. Med kortlægning og systematisk tilgang kan langt flere byggematerialer genanvendes.

Katrine Hauge Smith er til daglig seniorkonsulent i Byggeri og AnlægTeknologisk Institut. Ved at anvende en systematisk tilgang til at lave en ressourcekortlægning oplever hun, at der er et stort uudnyttet potentiale i meget af det, som i dag betragtes som byggeaffald.

“En enkelt bygning kan rumme ressourcer, der er skjulte. Og fordi hver bygning har sin egen historie og indeholder materialer med både muligheder og begrænsninger, når det gælder genbrug eller genanvendelse, kan en kortlægning være lige præcis det redskab, som giver det nødvendige overblik, hvis man ønsker at få mest muligt “guld” ud af sit byggeaffald”, forklarer Katrine Hauge Smith.

De gode, de besværlige og de potentielt farlige

I sit daglige arbejde oplever Katrine Hauge Smith at en systematisk gennemgang af bygningen er den rette fremgangsmetode for at få mest muligt ud af bygningens ressourcer, ligesom det at lave en indledende vurdering på baggrund af bygningstypen skaber stor værdi.

“Når vi gennemgår en bygning systematisk skaber vi et godt overblik over bygningens ressourcer. Det betyder blandt andet, at vi finder et større potentiale for genbrug og genanvendelse af fx mursten, teglsten, beton, metal, trækonstruktion, indvendige døre, skillevægge og sanitet. Vi har netop kortlagt tre forskellige typer bygninger for at afdække forskelle og ligheder. Det ene var et plejehjem fra 1943 med forskellige tilbygninger. I en sådan type bygning ser vi mange ens værelser med ens indretning, hvilket øger potentialet for genanvendelse. I et rådhus fra 1980, som repræsenterer et større offentligt byggeri, var der mange ens materialer og bygningsdele, hvilket gør kortlægningen mere simpel. Vi så en ensartet opbygning, som giver mulighed for at tage mange ensartede elementer ud af bygningen, fx betonelementer eller jernkonstruktioner, ligesom konstruktionen gav mulighed for at tage mange ensartede skillevægge ud til genbrug. I en villa fra 1939 var der potentielt gode genanvendelsesmuligheder. Problemstillingen er her, at der ikke er de store mængder affald, hvilket udgør en barriere ift. genanvendelse, men til gengæld er det en hustype, som vi har mange af”, fortæller Katrine Hauge Smith.

Vurdering af materialer og byggestil er afgørende

Det er dog ikke altid ligetil med genanvendelse. I ressourcekortlægningen af de tre bygninger var der eksempler på en gammel understrygning med tjære, der ødelagde teglstens mulighed for at blive brugt igen, ligesom indvendige dør i fin kvalitet med indbyggede dørkarme af metal, var svære at få ud af bygningen i et stykke. Samtidig viste disse fine og umiddelbart genanvendelige døre sig ikke at opfylde de gængse mål for indvendige døre. Det betyder, at der skal bygges nye karme til dem, hvis de skal genanvendes. Selvom det ikke er umuligt, gør det genanvendelsen mere kompleks.

En anden iagttagelse i ressourcekortlægningen er, at trækonstruktioner i gamle murstenshuse ofte er lavet af træ i høj kvalitet, som kan skæres op og bruges igen. Her vil det være afgørende, for potentialet for genanvendelse, om trækonstruktionen er tappet sammen eller samlet med søm. Er der brugt søm vil det gøre det svært at skille trækonstruktionen ad og igen gøre det mere komplekst at genanvende materialet.

En anden vigtig pointe når det handler om at genanvende byggematerialer er ikke at viderebringe fortidens synder i form af fx miljøfarlige stoffer.

“Det er vigtigt, at arbejdet med ressourcekortlægningen går hånd i hånd med miljøkortlægningen. Det er i miljøkortlægningen vi identificerer miljøfremmede stoffer, og det er vigtigt at finde frem til dem, så vi ikke også fx får genanvendt PCB, tungmetaller og andre skadelige stoffer”, siger Katrine Hauge Smith.

Hun understreger desuden, at når man skal bygge nyt med genbrugte og genanvendte materialer er det vigtigt at være opmærksom på, at dokumentationen af materialerne er i orden, så de efterlever de krav, der bliver stillet til byggeriet i dag.

Vil du vide mere? Så kontakt Katrine Hauge Smith, e-mail: khs@teknologisk.dk, tlf: 7220 1404