Søren Pind besøger Teknologisk Institut i Odense

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind og flere medlemmer af Disruptionrådet besøgte den 9. oktober 2017 Teknologisk Institut i Odense, hvor de fik introduktion til, hvordan Instituttet understøtter automation og digitalisering i den danske fremstillingsindustri. 

Her fik de besøgende blandt andet lov til at opleve kollaborative robotter, kunstig intelligens til affaldssortering, mobile robotter til sygehuse, droneteknologi til præcisionslandbrug, virtual reality til genoptræning – og smage pandekager fra robotteknologisk komfur.

“Robotpandekager”

Pandekagerne blev leveret af Ztove, én af start-up-virksomhederne fra Odense Robotics StartUp Hub, som sammen med fire andre robotvirksomheder har til huse i Teknologisk Instituts robotinnovationshaller.

De deltagende medlemmer fra Disruptionrådet var Christiane Vejlø, digital trendanalytiker og CEO hos Elektronista Media; Kim Simonsen, formand for HK; André Rogaczewski, CEO, Netcompany og Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering, Copenhagen Business School.

Læs mere og se flere fotos fra besøget her