Samarbejde skaber ny viden hos forsyningsvirksomhederne

Fire ud af fem danske vand-, el- og varmeværker og affaldsvirksomheder indhenter unik ny viden via samarbejde. Det viser rundspørge blandt forsyningsvirksomhederne foretaget af Teknologisk Institut.

Der er tradition for at samarbejde blandt de danske forsyningsvirksomheder. Det viser en ny rundspørge og dertilhørende rapport fra Teknologisk Institut. Her svarer fire ud af fem af de adspurgte forsyningsvirksomheder at de i høj grad eller i nogen grad samarbejder med andre, når der skal indhentes ny viden, udvikles nye produkter eller skabes bedre processer.

Den mest populære kilde til ny viden er samarbejde med private danske rådgiverer, hvilket 69 procent af forsyningsvirksomhederne udnytter, mens 65 procent henter rådgivning gennem samarbejde med de forskellige GTS-institutter.

Tværgående projekter

Næsten halvdelen af forsyningsvirksomhederne svarer derudover at de ”engang i mellem” eller ”meget ofte” deltager i tværgående innovationskonsortier eller europæiske projekter. Det sker fx inden for rent vand og luft, cirkulær økonomi, affaldsudnyttelse og bæredygtig produktion af fjernvarme.

Et eksempel på et tværgående projekt er Den Trojanske Hest. Her er flere forsyningsselskaber gået sammen med Teknologisk Institut, Københavns Universitet og DTU. Med støtte fra Innovationsfonden udvikler konsortiet en ny metode til rensning af spildevand for rester af pesticider. Den nye bioteknologi baserer sig på udnyttelse af eksisterende nedbrydningsevner hos naturligt forekommende, harmløse mikroorganismer. Metoden kan erstatte kemiske renseløsninger.

– Projektet er et godt eksempel på, hvordan vi sammen indhente viden og bruge den på at udvikle nye løsninger, som kan løse konkret miljøproblemer, siger direktør Sune Dowler Nygaard, Teknologisk Institut.

Læs mere her