På vej mod et CO2 neutralt renseanlæg

Beskæftiger du dig med med biologisk spildevandsrensning, udledning og indrapportering af klimagasser? Så er kurset ”På vej mod et CO2 neutralt renseanlæg: Måling, betydning og regulering af lattergas (N2O)” lige noget for dig.

DHI er partner i DTU Miljøs efteruddannelseskursus ”På vej mod et CO2 neutralt renseanlæg: Måling, betydning og regulering af lattergas (N2O)”, der finder sted torsdag den 30. august på DTU.

Emnet for kurset er, hvordan vi skaber en bæredygtig, energi- og klimaneutral drift af vores spildevandsrensningsanlæg med specielt fokus på, hvordan vi bedst minimerer lattergasfrigivelsen under spildevandsrensning og dermed den samlede frigivelse af klimagasser (lattergas, metan og CO2, udtrykt i CO2 ækvivalenter).

Programmet byder på oplægsholdere fra DTU Miljø, DHI, Miljø- og Fødevareministeriet, Unisense Environment, VandCenterSyd og Krüger | Veolia.

Der vil blive inkorporeret ”Best Practices” fra forskningsprojekter og felterfaringer fra ind- og udland.

Der vil blive rigelig tid til at diskutere målinger af lattergas på, herunder:

Hvad er grunden til at de danske renseanlæg viser stor variation i lattergasemissioner dette? Hvad ved vi i dag og hvad ved vi ikke? Hvordan kan vi bruge den eksisterende viden til at kontrollere lattergasfrigivelsen samtidig med,at vi fastholder en effektiv fjernelse af kvælstof?

Mere information

Dele af kurset vil foregå på engelsk.

Tid og sted
Kurset foregår på Danmarks Tekniske Universitet (DTU):
Anker Engelundsvej , Bygning 101A, Mødecenter, møderum 1
2800 Kgs. Lyngby

Hvornår
Torsdag den 30. august 2018 fra kl. 9:30 til kl. 16:00

Pris
2.400 kr. inkl. frokost og kaffe/te. Alle deltagere får en kursusmappe og en USB stik med Power Point præsentationer og relevante noter.

Læs mere og se detaljeret program her

Tilmelding
Tilmelding til kurset foregår gennem DTU Miljøs efteruddannelseshjemmeside

Tilmelding senest 16. august 2018