Oplev fremtidens produktion

MADE står bag virksomhedsbesøg, hvor Grundfos åbner dørene til deres produktion. Her kan du bl.a. opleve, hvordan opsamling og brug af data fra produktionen bruges i kvalitetssikringen, hvordan 3D print giver værdi i både design og råvareeffektivitet, og hvordan Augmented Reality støtter medarbejderne i løbet af deres arbejdsdag. 

Virksomhedsbesøget er særlig velegnet for dig, der søger inspiration til, hvor i produktionen der kan være gevinster ved at bruge nye digitale værktøjer og indsigt i, hvorledes disse teknologier integreres i dagligdagen. Du vil få inspiration til nye måder at arbejde med digitalisering og ny viden om de aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for området.

Grundfos har gennem 2017 arbejdet målrettet på at introducere nye, digitale produktionsredskaber. Virksomhedsbesøget giver dig et indblik i virksomhedens visioner og arbejdet med udvikling af fremtidens fabrik.

Du vil i løbet af dagen blive introduceret til Grundfos’ overordnede vision og den fremgangsmåde, virksomheden har valgt i forhold til den digitale rejse. Du hører om pilotprojekter inden for Augmented- og Virtual Reality, Data Analytics og visualisering, Big Data, collaborative robots, og du møder den teknologiske oprustning indenfor Additive Manufacturing.

Fakta om dagen

DATO: 24-01-2018 09:00 til 16:30

STED: Poul Due Jensen Academy, Poul Due Jensens Vej 21, 8850 Bjerringbro

PRIS: Gratis for MADE-medlemmer. Ikke-medlemmer kan deltage mod et gbyr på kr. 500 ekskl. moms

ARRANGØRER: MADE – Manufacturing Academy of Denmark

Læs mere på Alexandra Instituttets hjemmeside