Nyt internationalt netværk inden for produktion og materialer

Står din virksomhed med en materialeteknologisk udfordring, eller vil du gerne afprøve nye højteknologiske fremstillingsprocesser? Så er det nyetablerede internationale netværk, som Teknologisk Institut står bag, måske vejen frem for dig og din virksomhed.

Teknologisk Institut har etableret et nyt internationalt produktions- og materialenetværk, PM-HUB. Netværket sikrer danske virksomheder adgang til førende europæiske forsknings- og teknologiorganisationer.

Hvis du ikke umiddelbart kan finde en løsning på dit produktions- og/eller dit materialeteknologiske problem i Danmark, tilbyder Teknologisk Institut adgang til vores omfattende europæiske netværk, der supplerer instituttets eksisterende kernekompetencer. Vores service er etableret som en 3-trinsmodel, der matcher danske virksomheder med relevante europæiske RTO’er:

• Trin 1: Teknologisk Institut hjælper med at formulere teknologibehovet
• Trin 2: Beskrivelsen af behovet sendes til Instituttets europæiske netværk af vidensinstitutioner inden for materialer og produktion
• Trin 3: Teknologisk Institut kan eventuelt være behjælpelig med dialog med de matchende europæiske vidensinstitutioner

 

Figur: Illustration af det etablerede materiale- og produktionsnetværk og bagvedliggende proces. 

Deltagende vidensinstitutioner

Blandt europæiske vidensinstitutioner, som allerede indgår i netværket, er:

• AIMEN (Es)
• Fraunhofer IST (D)
• Fraunhofer ICT (D)
• Innovation Center Iceland (ISL)
• IREC (Es)
• RISE (S)
• Tecnalia (Es)
• TWI (UK)
• VTT (Fin)

Etableringen af netværket støttes af Teknologisk Instituts resultatkontrakt 2019-2020 med Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kontaktperson:

Centerchef Lars Pleth Nielsen, Teknologisk Institut, mob: 72201585; email:lpn@dti.dk