Velbesøgt vintermøde i Dansk Miljøteknologi

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen var på besøg hos FORCE Technology i Brøndby i forbindelse med det årlige vintermøde i Dansk Miljøteknologi.

Tirsdag d. 30. januar holdt brancheforeningen Dansk Miljøteknologi sit årlige vintermøde med FORCE Technology i Brøndby som vært.

Vintermødet tiltrak over 100 deltagere, der udover Miljø- og Fødevareministeren inkluderede de politiske ordførere Christian Raabjerg Madsen (S) og Erling Bonnesen (V), politisk kommentator Søs Marie Serup og en lang række repræsentanter fra medlemsvirksomhederne i Dansk Miljøteknologi, herunder Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Miljø på programmet

Vintermødet blev indledt med en debat af de to politiske ordførere, der bl.a. handlede om muligheder og udfordringer med at sikre renere luft, billige grønne løsninger og mindre jordforurening. Herefter blev deltagerne inddelt i 9 grupper, som hver især diskuterede et aktuelt emne: Det miljøteknologiske landbrug, luftvisionen, luftforureningens konsekvenser, cirkulær økonomi, jordforurening, drikkevand, klimatilpasning, m.fl.

Miljø- og Fødevareministeren holdt en tale, hvori han kort præsenterede regeringens luft- og vandvision. Efterfølgende blev ministeren præsenteret for tre cases fra industrien og diskuterede spørgsmål fra publikum.

Afslutningsvist præsenterede Dansk Miljøteknologi miljøteknologiens betydning for vækst og beskæftigelse i Danmark, efterfulgt af politisk kommentator Søs Marie Serups oplæg om den grønne omstilling i den aktuelle politiske situation på Christiansborg.

Vintermødet blev afsluttet af en fælles middag i FORCE Technologys lokaler i Brøndby.

Du kan se flere billeder fra arrangementet her.