Udspil til nyt innovationsssystem

Uddannelsesminister Morten Østergaards er kommet med sit indspil til et nyt forenklet innovationssystem, der bl.a. vil betyde en sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Sammenlægningen vil give en slagkraftig konstruktion, mener GTS.

GTS mener at forslaget om en ny innovationsfond, vil være et godt udgangspunkt for at løfte innovationsområdet og sikre, at langt mere forskningsbaseret viden bliver omsat til vækst og arbejdspladser.

GTS i det nye innovationssystem

Den nye innovationsfond får bl.a. ansvar for de nye samfundspartnerskaber, og her er GTS-institutterne mere end klar til at være en aktiv partner for det nye råd.

Med det nye udspil lægges der op til, at GTS-institutterne fremover skal placeres i Uddannelsesministeriet.

”Oplægget rummer en anerkendelse fra ministeren af den væsentlige institutionelle rolle, som GTS-institutterne varetager i vedligeholdelse og udbygning af Danmarks teknologiske infrastruktur. En rolle, der ikke mindst sikrer, at de små og mellemstore danske virksomheder har adgang til teknologiske serviceydelser, der kan udvikle og forbedre virksomhedernes produkter”, siger Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen.

Læs pressemeddelelsen fra GTS.

Læs pressemeddelelse fra FIVU