Udelad skadelig kemi og skab en cirkulær økonomi

DHI hjælper virksomheder med at finde alternativer til problematiske kemiske stoffer, så produkter kan indgå i en cirkulær økonomi.

I årtier har vi produceret løs, brugt og smidt ud. Men nu er vi ved at løbe tør for ressourcer til at opretholde den konstante produktion.

I 2016 vedtog EU en handlingsplan for cirkulær økonomi, der sætter fokus på genbrug og recirkulering af ressourcer, så produkter – eller dele heraf – kan genbruges.

Brugen af kemiske stoffer er uundgåelig, når der fremstilles produkter. EU har særligt fokus på at undgå de såkaldte problematiske stoffer, det vil sige kemikalier, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende eller for at kunne skade arveanlæg eller forplantningen. Hvis et produkt indeholder problematiske stoffer, er det vanskeligt at genbruge produktet.

Hjælp til substitution af problematiske stoffer

Hos DHI hjælper man virksomheder med at finde alternativer til de problematiske stoffer. Det gør vi bl.a. gennem partnerskabet Kemi i Kredsløb. Her er GTS-instituttet med til at udvikle viden, metoder og værktøjer, der skal hjælpe virksomheder med at erstatte problematisk kemi.

Vil du vide mere om udskiftningen af problematiske stoffer kan du høre innovationschef Margrethe Winthern-Nielsen fortælle mere om genbrug og cirkulær økonomi i en Tech Talk via linket nedenfor: