Stort dansk sundhedsteknologi-fremstød i USA

Til december 2013 er sundhedsminister Astrid Krag inviteret som hovedtaler på mHealth Summit i Washington, som er verdens største kongres indenfor det mobile sundhedsmarked.

I denne anledning står hun i spidsen for Health Bridge 2013, som er et nyt og stort anlagt dansk erhvervsfremstød til Boston og Washington D.C..

Health Bridge 2013 er bl.a. arrangeret af DELTA

Health Bridge 2013, som bl.a. arrangeres af DELTA, er tænkt som et dansk eksportfremstød, der skal profilere danske sundhedsteknologi-virksomheders position på det amerikanske marked.

Danmark anses som førende indenfor den mobile sundhedsindustri, og de danske virksomheder og sundhedsvæsen er særdeles gode til at samarbejde om at finde nye smarte løsninger til gavn for patienter og personale. Det har givet danske virksomheder en stærk position indenfor sundhedsteknologi og gode muligheder for at levere løsninger, der også er interessante på det globale marked.

Læs mere om Health Bridge 2013.