DISASTER

Stor interesse for DBI’s DISASTER projekt

DBI’s EU-finansierede projekt, DISASTER, nærmer sig sin afslutning i januar. Og der er stor interesse for det simuleringsprogram, som DBI har været med til at udvikle i forbindelse med projektet.

Det overordnede formål med projektet er at forbedre kommunikationen mellem forskellige landes beredskaber ved indsatser på tværs af landegrænser. Ud over en datamodel, der kan oversætte kortdata mellem forskellige beredskabers systemer, har projektet også resulteret i et simuleringsprogram, som beredskaberne kan bruge til at simulere en indsats, øve sig i kommunikationen og identificere flaskehalse, der går ud over indsatsen i marken.

International interesse for DISASTER

Begge værktøjer er nu færdigudviklede, så nu gælder det om at udbrede kendskabet. Simuleringsværktøjet er således blevet præsenteret på konferencer i både Danmark og udlandet, hvor det har mødt stor interesse. Med en videreudvikling af værktøjet vil det desuden kunne bruges af store virksomheder, der ønsker at øve deres kommunikation i tilfælde af uheld eller kritiske nedbrud.

Læs mere om DISASTER på DBI’s hjemmeside eller i fagmagasinet Brand & Sikring. Du er også velkommen til at kontakte DBI’s leder på projektet Fanny Guay på tlf. 20 52 73 98 eller e-mail fgu@dbi-net.dk.