Skibssimulation i børnehøjde

Den 26.januar kunne det nye Experimentarium igen byde legesyge børn og voksne indenfor i Hellerup til 16 interaktive udstillingsuniverser – heriblandt ’Havnen’, som FORCE Technology har bidraget til.

Der er flere årsager til, at netop en havn blev et af de udvalgte universer hos Experimentarium, idet der er meget lærdom at hente for børnene i udstillingen. ” Det handler om at forstå, hvordan vores globale verden hænger sammen og hvilken rolle skibstrafik, varehandel og olieudvinding spiller” fortæller Christoffer Muusmann, udstillingsudvikler på Experimentarium.

Gæsterne kan både kan prøve kræfter med at navigere udstillingens store skib og simulere global varetransport i den store kuglebane. På den måde lærer børnene en masse om geografi og fysik igennem de aktiviteter, de kan prøve i ’havnen’.

En særlig simulator til et særligt publikum

Eksperimentarium mente, at en skibssimulator var en essentiel del af havneuniverset, da den kan give børnene en klar forståelse af, hvor svært det egentlig er at sejle et skib – uden at det dog er så svært, at børnene opgiver med det samme.

Der er ikke tale om en traditionel skibssimulator, så det var vigtigt, at leverandøren havde forståelsen af, hvad Experimentariums simulator skulle kunne: ” Vi skulle ikke have en færdigudviklet pakkeløsning, men skulle selv være med til at præge simulatorens software. Det var afgørende, at leverandøren forstod, at det var en særlig opgave til et særligt publikum. Derfor ser vi en stor fordel i, at FORCE Technology har erfaring med at udvikle simulatorer til museumsbrug,” siger Christoffer Muusmann.

Leger kaptajn for en dag

Skibssimulatoren består af en realistisk kommandobro med stort udsyn til havet forude. Børnene kan afprøve forskellige missioner, som alle har det fællestræk, at de øver sig i at navigere et skib.

Lige nu består øvelsen af en redningsmission, hvor man befinder sig i Øresund ombord på et redningsskib og modtager et SOS opkald fra en kaptajn, hvis fragtskib er kæntret. Børnene skal så sejle ud og redde kaptajnen og hans besætning.

Christoffer Muusmann forklarer, at simulatoren adskiller sig fra universets øvrige forlystelser ved at være fuldstændig virkelighedstro. ”Børnene har også taget godt imod simulatoren og er særligt fascinerede af de mange skærme og grafikken”.

Læs mere om Experimentariums udstilling ‘Havnen’ her

DELTA og FORCE Technology fusionerer

Fra 2017 bliver DELTA en del af FORCE Technology. Fusionen medvirker til et stærkere GTS-net til gavn for dansk erhvervsliv. Her kan du læse mere om fusionen:

På dansk

På engelsk