Sidste chance: kom til MADE Open Lab 

Du kan stadig nå med til MADE Open Lab, hvor du kan se, høre og mærke digitaliseringens muligheder. Flere virksomheder kommer nemlig og deler ud af deres erfaringer med digital omlægning. 

Smarte produkter er fysiske produkter, der er koblet på nettet, og som derigennem tilbyder nye services. Den hurtige udvikling inden for feltet betyder, at mange produktionsvirksomheder ikke længere bare skal tænke på sig selv som producenter af fysiske enheder, men også som softwarevirksomheder. Til MADE Open Lab kan du møde virksomheder, der er i fuld sving med denne proces – og som kan inspirere dig og din virksomhed til selv at udvikle og implementere smarte industrielle produkter.

Bliv inspireret af dem, der er i gang

Til MADE Open Lab kan man eksempelvis komme helt tæt på smarte produkter fra Grundfos, Develco Products og Anyware Solutions samt Danfoss, der fremviser deres intelligente varmestyrings-system Danfoss Link. Der vil også være mulighed for at teste relaterede teknologier såsom augmented reality-headsettet HoloLens.

Du kan også opleve Alexandra Instituttets laboratorier, hvor løsninger til smarte produkter præsenteres. Her vil det være muligt at gå i dialog med virksomheder og eksperter på området, og eksempelvis høre nærmere om hvordan man håndterer de nye krav til sikkerheden, som digitaliseringen af produkter kræver.

Praktisk information

MADE Open Lab er gratis at deltage i og finder sted torsdag den 27. april kl. 12.30 – 16.30 hos Aarhus Universitet & Alexandra Instituttet, Åbogade 15, 8200 Aarhus N.

For mere information kan du kontakte Maria Svendsmark Hansen fra Teknologisk Institut på e-mail; mahg@teknologisk.dk eller tlf: 7220 3006.

Du kan læse mere om begivenheden og tilmelde dig her

Kort om MADE

MADE – Manufacturing Academy of Denmark – arbejder for at fremme produktion i Danmark gennem forskning, innovation og uddannelse. Her samles virksomheder, universiteter og GTS-institutter på tværs af brancher for sammen at gøre Danmark til et stærkt produktionsland.

FORCE-Technology, Alexandra Instituttet og Teknologisk Intsitut er alle medlemmer i MADE.