Brug af planter til fremstilling af højværdistoffer

Planter kan indgå som råvarer i en lang række produkter indenfor ingredienser, kosttilskud, medicin, tekstil og byggematerialer. Samtidig er der for mange afgrøder ofte gode muligheder for en optimeret udnyttelse af hele plantebiomassen, så restprodukter fra én industri kan anvendes som råvaremateriale i en anden industri.

På gå-hjem-mødet kan du gennem eksempler fra industrien lære mere om, hvordan man bygger en forretning op omkring udnyttelse af højværdistoffer i planter. Mødet vil have fokus på:

  • Udnyttelse af funktionelle og sundhedsfremmende stoffer i planter
  • Optimering af en plantes økonomiske potentiale
  • Beskyttelse af rettigheder ved lancering af nye plantebasserede produkter

Man vil blandt andet kunne høre Martin Jørgensen fra Skarø Is fortælle historien om, hvordan en idé om udnyttelse af funktionelle ingredienser fra birkesaft mod kvalme hos cancerpatienter blev til en is.

Lars Jørgensen fra Teknologisk Institut fortæller om de teknologiske fremskridt og fremtidige potentiale for dyrkning af alger i væksthus til produktion af forskellige højværdistoffer til ingrediens- og medicin-industrien.

Praktiske oplysninger

Mødet finder sted hos Teknologisk Institut i Odense d. 24. Januar kl. 14:00-16:00. Deltagelse er gratis, men tilmelding skal dog ske senest 22. januar.

Gå-hjem-mødet er arrangeret af Partnerskabet “Optimering af brugen af restprodukter fra planter”, der er støttet af Grøn Omstillingsfond og ledes af Teknologisk Institut.

Læs mere og se programmet her