bygningsrenovering

Samfundspartnerskab om bygningsrenovering

Bygningsrenovering er et af fem områder, som Danmarks Innovationsfond i 2014 skal igangsætte samfundspartnerskaber inden for. Deltag i informationsmøde om, hvordan et nyt Innovatorium til bygningsrenovering i verdensklasse kan realiseres.

I et af de kommende samfundspartnerskaber om innovation skal der opbygges et innovatorium til bygningsrenovering i verdensklasse. Innovatoriet skal udvikle og afprøve effektive metoder til energirenovering, der kan medvirke til at nedbringe Danmarks energiforbrug. Det vil samtidig give byggebranchens virksomheder bedre muligheder for at øge konkurrenceevnen og eksporten inden for renoveringsløsninger.

Indspillet til Innovatoriet er en del af INNO+ kataloget, som blev udgivet i september 2013. InnoBYG og dermed en samlet byggebranche står bag indspillet, som er koordineret med Energistyrelsen.

Danmarks Innovationsfond udbyder Innovatoriet medio 2014 og forud er der brug for at diskutere, hvordan Innovatoriet bedst bliver realiseret.

Informationsmøde om Innovatoriet

Derfor inviterer InnoBYG og Energistyrelsen til informationsmøde om Innovatoriet den 21. januar fra kl. 14-16. På mødet kan deltagerne høre mere om INNO+ og om tankerne bag Innovatoriet samt deltage i debat om mål for og indhold i Innovatoriet.

Læs mere og tilmeld dig informationsmødet

Læs mere om InnoBYG