Peg på fremtidens videnbrobyggere

I løbet at de næste uger kan du være med til at gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige ved at give input til og præge valget af fremtidens operatører af de nationale innovationsnetværk.

Der var for nyligt ansøgningsfrist for at søge om bevilling til de danske innovationsnetværk for perioden 2019-2020. I denne periode bevilger Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte i omegnen af 190 millioner kroner til de brobyggende innovationsnetværk, hvor en række aktører i fællesskab samarbejder om at udnytte forskningsbaseret viden og ny teknologi til gavn for erhvervslivet og samfundet generelt.

Kom med dit indspark

Hvordan pengene fordeles mellem de 23 ansøgninger ligger imidlertid ikke klart endnu.

Indtil den 11. juni vil det vil det derfor være muligt at præge den endelige form og udvælgelse af netværkene på Udannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Her opfordres alle relevante aktører til at give deres indspark, så de landsdækkende innovationsnetværk får det rette faglige og tematiske grundlag og fokus.

De synspunkter og den feedback som udspringer af debatten vil Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte tage højde for i sin behandling af de 23 ansøgninger.

Du kan deltage i debatten her