Opfinderrådgivningen bragte opfinder og producent sammen

Virksomheden Lindrucker lancerer en ny stærk vindueshaspe, som er med til at holde tyvene ude af danske hjem. Haspen kommer på markedet efter, at ingen har udviklet på den lille dims i 150 år, trods dens betydning for en tyverisikker bolig. Opfinderrådgivningen har haft en finger med i spillet.

Samarbejde bar frugt

I disse dage rammer en ny og stærk vindueshaspe markedet, som resultatet af et godt udviklingsarbejde mellem iværksætter-virksomheden Lindrucker og opfinder og finmekaniker Jan Pedersen.

Haspen er usædvanlig stærk og modstands dygtig overfor indbrud. Den er lavet af stål og konstrueret, så den ikke knækker. Den er monteret med store skruer og kan ikke underbores.

Traditionelle vindueshasper er lavet af støbt metal, kan knække på få sekunder og er hæftet i vinduets karm.

Haspe modstår indbrudsforsøg i over 11 minutter

Den nye haspe kan modstå indbrudsforsøg i over 11 minutter, hvor en almindelig haspe, som er det svageste punkt i et vindueskonstruktion, giver op på under 20 sekunder.

Vindueshasper er ikke blevet produktudviklet i omkring 150 år. Men med afsæt i Jan Pedersens opfindelse og med Lindrucker Aps udviklingsarbejde er en ny mere sikker haspe nu kommet på markedet.

Det er Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut, der har bragt de to sammen og bistået ved licens- og optionsaftalen indgået mellem virksomhed og opfinder.

Læs mere her