Officiel anerkendelse af Tribologicentrets belægninger

I samarbejde med det anerkendte amerikanske U.S. Food and Drug Administration (FDA), som er ansvarlig for godkendelse af fødevare- og medicokontaktmaterialer, har Teknologisk Instituts Tribologicenter hen over foråret gennemgået centrets kommercielle kromnitridbelægninger (CrN-familierne) og diamantlignende lavfriktionsbelægninger, de såkaldte DLC’er.

Efterspurgt blåstempling

FDA ser ingen problemer i at benytte Tribologicentrets belægninger CrN-SD, CrN-SS, CrN-HP og DLC-TR i relation til gentagen og/eller vedvarende kontakt med fødevarer eller medicinske produkter. Belægningerne kan også anvendes ved fremstilling af emballage eller tilsvarende ved sprøjtestøbning eller andre formgivningsprocesser. Evalueringen er foretaget af divisionen for Food Contact Notification i henhold til section 409 of the Federal Food, Drug and Cosmetic Act.

– Blåstemplingen er selvfølgelig ikke overraskende. Vi har altid vidst, at DLC- og kromnitridbelægningerne med stor succes kan benyttes på udstyr og værktøjer til fremstilling af medicin, medicinsk udstyr og udstyr til forarbejdning af fødevarer, men det er selvfølgelig altid godt at have fået FDA’s officielle godkendelse. Det er et faktum at flere og flere af vores kunder efterspørger FDA-godkendelser for kontaktmaterialer i relation til fødevarer produktion og medikoapplikationer – og nu har vi så officielt FDA accept i relation til industriel anvendelse hertil, siger centerchef, ph.d., HD(O) Lars Pleth Nielsen.

Hvis du har spørgsmål eller behov for yderligere uddybning af detaljerne om brugen af Teknologisk Institut’s belægninger i fødevare- og/eller medikosektoren, står GTS-instuttet altid til rådighed.

Læs mere om Teknologisk Instituts Tribologicenter her

For yderligere information, kontakt:

Lars Pleth Nielsen

e-mail: LPN@teknologisk.dk

Tlf.: 7220 1585