OECD rapport

OECD: Innovation vil øge Danmarks produktivitet

Samlet set får dansk økonomi gode karakterer i den nye OECD rapport, men anbefaler bl.a. et øget samarbejde med GTS-institutterne.

OECD vurderer, at den største udfordring bliver at genvinde en høj produktivitet. Et område som hindrer produktiviteten er mangler i innovationspolitikken. Det understreges, at det især er vigtigt at sikre ordninger, som effektivt støtter nye og innovative virksomheder.

GTS-institutterne sikrer innovationen

Rapporten skriver, at GTS-institutterne sammen med universiteterne spiller en central rolle for at skabe innovation, men at det halter bagud med at kommercialisere forskningsresultater. Som løsning på dette anbefaler OECD, at der er en fortsat øget anvendelse og samarbejde med GTS-institutterne. Som hjælp til nye virksomheder anbefales der også, at regeringen enten udvider skattelettelserne for FoU aktiviteter eller øger den direkte støtte

Vigtig anerkendelse af GTS

”GTS-institutterne spiller en central rolle når forskning skal blive til danske arbejdspladser. Vi er derfor glade for OECD’s anbefaling af at bruge GTS-nettet endnu mere i fremtiden,” siger direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen. ”Vi ser denne tilkendegivelse fra OECD, som en vigtig anerkendelse af GTS-nettets rolle, ikke mindst i forbindelse med de aktuelle organisatoriske omlægninger og etableringen af Danmarks Innovationsfond.”