kystudvikling

Nyt værktøj forudsiger fremtidens kystudvikling

DHI og Danmarks Tekniske Universitet (MEK) har i de senere år arbejdet på et nyt værktøj som integrerer eksisterende modeller for kystudvikling og sedimenttransport i en ny hybrid-model.

Det betyder, at detaljerede oplysninger fra en 2D-model nu kan kobles med langsigtede simuleringer af kystlinjens udvikling.

Kystudvikling i komplekse områder

Værktøjet er nu tilstrækkelig udviklet til, at den nye hybrid-model kan anvendes i de første kommercielle kystnære projekter rundt om i verden. Den nye hybrid-model kan også anvendes til at forudsige den langsigtede udvikling af kystens placering i mere komplekse tilfælde, f.eks. i tilfælde af buede kystlinjer eller i områder med store gradienter i dybdeforhold, hvor den traditionelle kystmodel har sine svagheder.

Læs mere hos DHI.