projekt

Nyt nordisk projekt om innovation og bæredygtighed

DBI er en af de 15 deltagere i et nyt treårigt projekt ’Fire Safety Engineering for Innovative and Sustainable Building Solutions, hvor samtlige nordiske lande er repræsenteret. Deltagerne udgøres af myndigheder, byggeentreprenører, standardiseringsorganer, institutter og universiteter.

Projekt skal skabe brandsikker og bæredygtig innovation

Formålet med projektet er at udvikle konkrete initiativer, der viser, hvordan standarder bidrager til innovation, som både er brandsikker og bæredygtig. Der skal således ikke blot udvikles bedre tekniske vejledninger, men også gives forslag til, hvordan Fire Safety Engineering bedst kan tilpasses byggeprocessen. Projektet er sponsoreret af Nordic Innovation Center (NICE) og projektledet af SP, Sveriges Tekniska Forskningsinstitut.

Læs mere om projektet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige for DBI’s bidrag til projektet Brian V. Jensen på bvj@dbi-net.dk eller på tlf. 61 20 16 63.