Horizon 2020

Nye Horizon 2020 kurser er klar

Er du på udkig efter finansieringskilder til virksomhedens forskning eller innovation? Så hiv en dag ud af kalenderen og styrk din viden om Horizon 2020. EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation, udbyder kurser, hvor du får faglig viden, inspiration og værktøjer til dit arbejde med EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020. Kurserne holdes i København eller Århus.

Der er kamp om at få del i milliarderne i Horizon 2020 til forskning og innovation. Du skal derfor overbevise EU om, at netop din projektidé er exceptionel og svaret på de problemstillinger, hvor EU efterspørger løsninger inden for fx grøn energi eller sundhed. Den gode idé er vigtig, men det er lige så vigtigt at have styr på kravene, formalia etc. Den viden opnår du på EuroCenters kurser.

Kurserne i 2015

Med EuroCenter kurser kommer du i dybden med forskellige aspekter af Horizon 2020 fra ansøgningsteknik til budgetlægning. I oversigterne nedenfor kan du se, hvilke kurser som EuroCenter har i år – de er både på dansk og engelsk. Via linkene i oversigten kan du læse mere om kurset og tilmelde dig.

Yderligere oplysninger

Kontakt kursuskoordinator Anne Maibohm Haridt, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation, på telefon 7231 8261 eller e-mail amma@fi.dk