Nu kører innovationstoget endelig!

Aftalen om en ny Innovationsfond er på plads. Det glæder de ni danske GTS-institutter, der ser frem til, at langt flere små og mellemstore danske virksomheder kan få glæde af ny forskningsbaseret viden og teknologi.

“I GTS hilser vi aftalen om en ny samlet Innovationsfond velkommen. Hermed bliver der for alvor sat strøm til Uddannelsesministerens visioner om et paradigmeskift i dansk Innovationspolitik. Den konkrete udvikling af innovative løsninger på erhvervslivets og samfundets udfordringer kommer i fokus, og der bliver mulighed for at binde indsatsen sammen på tværs i systemet. Vi forventer os rigtig meget af den nye Innovationsfond”, siger direktør i GTS-foreningen, Ragnar Heldt Nielsen, der roser parterne bag forliget for at tage dette vigtige skridt.

“Samtidig giver aftalen en klar anerkendelse af GTS-institutternes rolle som det institutionelle bindeled mellem forskning og erhverv ved at koble tilrettelæggelsen af GTS-institutternes indsats direkte til Uddannelsesministeriet”, siger Ragnar Heldt Nielsen.

Læs mere.