InnoBooster

Nu kan du søge InnoBooster

Der er nu åbent for ansøgninger til InnoBooster, hvor små og mellemstore virksomheder kan få tilskud til at gennemføre et innovationsforløb, som de selv designer.

Med InnoBooster er det den nyskabende idé, som er i centrum. Det kan være et nyt produkt, en ny service, der ikke er på markedet i dag eller forbedring af en proces, der skaber bedre konkurrenceevne. Innovationsfonden kan med dette program investere helt op til 5 mio. kr. alt efter behov og perspektiv.

Fokus på vækst og arbejdspladser

Programmet har et stærkt fokus på innovative virksomheder med potentiale til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, og som noget helt nyt vil Innovationsfonden investere i start-up virksomheder med spændende udviklingsideer. Innovationsfonden opfordrer, at du tager kontakt til Innovationsagenterne, hvis du ønsker input eller vejledning om at søge et InnoBooster projekt.

InnoBooster erstattede Videnpilot og Videnkupon

Videnpilot- og Videnkupon-ordningerne ophørte som selvstændige ordninger og er blevet erstattet af InnoBooster, der er Innovationsfondens samlede innovationstilbud til små og mellemstore virksomheder.

Fleksibilitet er nøgleordet i InnoBooster-programmet, og virksomheden sammensætter selv sit vækstforløb. Der gives tilskud til:

  • At ansætte en eller flere højtuddannede i virksomheden i op til 12 måneder
  • At en dansk eller udenlandsk forsker opholder sig virksomheden i en kortere eller længere periode og arbejder med på at gennemføre deres InnovationsPlan
  • Den manglende brik, som er nødvendig for at gennemføre virksomhedens InnovationsPlan

Læs hvordan Christian Torstein fik bevilliget penge til Build a Bar med InnoBooster

Læs hvordan Playdead brugte InnoBooster til at skabe unikke special effects. 

Besøg InnovationsAgenternes hjemmeside.

Lær mere i denne video