Vandtestcenter

National Vandtestcenter er kommet godt fra start

Nationalt Vandtestcenter (NVTC) har siden dets åbning i februar 2014 modtaget omkring 60 henvendelser om test af idéer og produkter fra virksomheder og vandforsyninger.

Flere af de mange test er afsluttet, mens andre stadig er i gang. Vandtestcenteret har bl.a. testet miljøvenligt flokkoleringsmiddel til vand- og spildevandsrensning, vandrør indvendig coatet med nanoteknologi og en afløbsbrønd på motorveje.

Det nationale vandtestcenter er et bredt samarbejde

Vandtestcentret tilbyder at igangsætte netværkssamarbejde omkring specifikke vandproblemstillinger, hvor der endnu ikke eksisterer tilfredsstillende løsninger for at skabe innovation og test på området. Teknologisk Institut og COWI står i spidsen
for NVTC, og arbejder tæt sammen med universiteter, vandselskaber, universiteter, vidensinstitutioner, kommuner, regioner og andre GTS-institutter.

Kom til møder og få din idé testet

Vandtestcentret afholder løbende arrangementer og netværksmøder for alle interesserede virksomheder. Hvis din virksomhed har en idé til en ny måde at rense spildevand på, forebygge overløb og vandskader ved storregn, udnytte varmegenvinding fra spildevand eller noget helt andet inden for vandhåndtering, og du har brug for at få vurderet idéen eller testet produktet, så kontakt NVTC.